Så er billetterne bestilt


Endelig! Vi var i går hos Kilroy for at snakke om flybilletter. Han gav os et tilbud, men der var nogle ændringer, vi skulle have lavet, og nogle af billetterne kunne vi gøre billigere selv. Så det blev til det meste af billetterne, vi fik købt. I hvert fald har vi nu en dato, som jeg længe har sukket efter. Foreløbig ser planen sådan ud (i lokale tider), hvor vi så enten tager fly eller tog fra Aalborg til København den 21. september og overnatter eller tager afsted om morgenen den 22. september:

  • København – London (Heathrow): Afgang d. 22/9 kl. 12.00 – ankomst kl. 13.05.
  • London (Heathrow) – Auckland: Afgang d. 22/9 kl. 16.15 – ankomst d. 24/9 kl. 05.15.
  • Auckland – Melbourne: Afgang d. 24/9 kl. 07.30 – ankomst d. 09.20
  • Melbourne – Cairns (retur): Enten samme dag eller dagen efter, evt. tager vi en uges tid og finder lejlighed og tager derefter på ferie en uge i Cairns, men flybillet er ikke bestilt.
  • Melbourne – Christchurch (New Zealand – Sydøen): Afgang d. 2/1 kl. 09.15 – ankomst 14.35.
  • Christchurch – Melbourne: Afgang d. 18/1 kl. 15.30 – ankomst kl. 17.20.
  • Melbourne – Auckland: Afgang d. 12/3 kl. 11.35 – ankomst kl 17.00.
  • Auckland – Rarotonga (Cook Islands): Afgang d. 16/3 kl. 17.35 – ankomst d. 15/3 kl. 22.30 (der flyves over datolinien, derfor vi er fremme før vi rent faktisk flyver, tænk sig at flyve tilbage i tiden).
  • Rarotonga – Los Angeles: Afgang d. 29/3 kl. 23.40 – ankomst d. 30/3 kl. 12.10.
  • Los Angeles – Vancouver (Canada):  Ikke fastsat endnu, da der er lang tid til, men vi vil heller ikke sætte os helt fast på dato; måske bliver der et lille ophold her.
  • Vancouver – Aalborg: Heller ikke fastsat, vi ved ikke helt hvornår vi tager hjem og desuden kan der ikke bookes billetter så langt fremme. Men det bliver i slutningen af august eller starten af september.

Ved turen til Rarotonga og turen fra Rarotonga til Los Angeles flyves der over datolinien, så derfor ser det ud som om det tager kortere tid, eller at der flyves “tilbage i tiden”.

Indimellem står den på weekendture rundt i Australien og også Canada. F.eks. tager vi ca. den 4. november med bil til Sydney og hjem igen den 10. november ca. Anders skal nemlig til konference fra den 6-9. november, så min fødselsdag bliver fejret der. Det bliver vist ikke så ilde, for konferencen holdes på et 5-stjernes luksushotel; så det bliver dejlig afslapning.

Måske kommer vi til Sydney endnu engang, men i så fald med fly, der er nemlig andre interessante konferencer/workshops, som Anders kunne tænkes at deltage i. Min sten, Uluru/Avers Rock, er indtil videre ikke planlagt, for det kræver luft i budgettet, men jeg krydser fingre. I Canada er der en konference i Ottawa, så der skal køres med luksustog den ene vej tværs over Canada og flyves hjem.

Anders har endda købt et dejligt spejlreflekskamera (som jeg med tiden betaler af på;)); købt i går efter bøvl med nogle andre. Så det bliver der leget en del med for tiden. Vi vil jo gerne have nogenlunde styr på det, så vi kan få taget nogle gode billeder.



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Nå det var en stor mundfuld. Jeg blev nødt til at udskrive alle de datoer, så jeg kan analysere det lidt i fred og ro.
    Men hvorfor skal I alligevel til København. Nå det er ikke fly fra Aalborg til London. Jeg tror det er billigst at tage morgentog til København, den kommer direkte til lufthavn i dag. Det er billigere end overnatning.
    Jeg er spændt på at læse om alle jeres forberedelser. Specielt med afvikling af bolig og organisereing af det økonomiske, når I er væk: tilbagebetaling af lån, kontigent, opbevaring osv.
    Det kunne også være dejligt at se alle de steder på kortet. Jeg må låne ting om Australien og Canada på biblioteket.

  • Dorte siger:

    Det var faktisk en god idé, både at have flyveture men også ture i de enkelte lande.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*