Skagen – sand, fyre og akrobatiske udfoldelser


Anders på vej op til Råbjerg Mile.Det var ellers meningen, vi ville have været i Skagen tidligere, men vejret så ikke så godt ud, det gjorde det til gengæld for lørdag. Vi pakkede bilen og den nye køletaske, spækket med køleelementer samt lidt cola. Vi ville nemlig have lidt fisk med hjem, ja helst fjordrejer (som skulle kunne fanges andre steder end kun i fjorden), men vi måtte “nøjes” med fisk. Ca. 9.20 kom vi afsted hjemmefra. Vi havde overvejet at tage et snut ind til Ørnereservatet, men vi var ikke sikre på, vi kunne nå både det og så Skagen, og det kostede også 120 kr/per voksen (som var onlinepris). Så vi kørte videre mod Råbjerg Mile, som var vores første stop på turen. Det er nu meget sjovt at gense det hele igen, da det er mange år siden, jeg sidst har været der. Jeg mener det var med folkeskolen, og kan ikke huske om jeg senere var i Skagen med mine forældre. Nå men for Anders’ vedkommende, var det ikke så lang tid siden, han er jo nogle gange om året i Skagen for at forske lidt med kollegaer.

Anders’ akrobatiske udfoldelser på Råbjerg Mile.Hvem siger man ikke kan gå i luften?

Vores korte tid på milen blev brugt på akrobatisk vis. Personligt synes jeg Anders’ billede blev meget morsomt. Det ser ud som om han er ved at blive blæst væk. Men det er nu meget sjovt med sådan et område med sand midt inde i landet. Det ligner næsten en lille ørken. Råbjerg Mile skulle efter sigende være en af de største vandreklitter i Europa, og skulle flytte sig gennemsnitligt 15 meter om året.

Og så lige et mere, ved den tilsandede kirke.Den tilsandede kirke.

Der var også tid til lidt akrobatiske udfoldelser ved den tilsandede kirke, som var vores næste stop. Man kunne komme op i kirken, mod betaling selvfølgelig, men den synes vi alligevel ikke var pengene værd, og vi nød den udefra. Himlen var virkelig fin den dag med flotte skyer på kryds og tværs.

Den svenske kirke i Skagen.En flot, kunstnerisk brandmand, desværre var den lidt ødelagt i midten.

Vi var efterhånden blevet noget sultne, så vi tog til Skagen by for at lede efter en fiskehandler og en god fiskerestaurant. Vi kunne kun finde 2 fiskehandler, hvoraf den ene var i forbindelse med en restaurant og ikke helt så nem at få øje på. Det var her vi efter frokost købte 2 store hele rødtunger (renset), for det andet sted var de så uhøflige. Vi var noget skuffede over spisestederne ved havnen, der var stort set ikke andet end friturestegt mad og så det samme alle steder. Men vi endte med at finde et sted, der virkede til at have lidt mere specielt. Man vil jo gerne have noget dejligt havmad, nu man kommer til Skagen. Valget blev efter lang tids søgen Pakhuset Skagen, hvor Søren også har spillet Jazz for ikke så lang tid siden. Her fik vi letrøget kullertatar, rørt med estragon, skalotteløg, lime og creme fraiche samt en portion dampede blåmuslinger med urter og timian. Vi måtte vente lidt længe, syntes vi, men det smagte godt. Helt mæt blev man nu ikke og helt billigt var det da heller ikke.

Uvejret trækker op, men det holdt da tørt.Fyret ved Grenen.

Efter frokosten kørte vi ud til Grenen for at vandre lidt rundt derude. Jeg vidste ikke man skulle betale 10 kr/timen for at parkere, men vi havde jo ikke noget valg. Der var også mulighed for at tage en tur med sandormen (en traktor med vogn) 20 kr/voksen t/r. Men man har godt af at vandre, og så langt er der ikke, desuden havde jeg prøvet sandormen, dengang med skolen. Jeg var også en kort tur alene ud til spidsen, hvor de to have mødes – Kattegat og Skagerak mødes. Mange tror, som jeg faktisk også selv troede, at Grenen var Danmarks nordligste punkt, men det er det faktisk ikke. Nordstrand, som ligger lidt til venstre for Grenen er en smule mere nordlig, det kan ses her.

Vippefyret i Skagen.Anders ved Vippefyret.

Sidste stop inden hjemturen var Vippefyret, som jeg faktisk ikke kendte til, eller også kan jeg blot ikke huske det. Det skulle være Danmarks første vippefyr med åben brændekurv, som er opført i 1627. På nettet står der, at det tændes hvert år til Sct. Hans, hvilket må se fantastisk ud. Det skulle dog være en kopi men opført, som den var dengang. Når vippefyret skulle bruges, vippede man kurven ned til jorden, og fyldte den med brændbart materiale, og tændte op. Når fyret vippes op, kan den brændende kurv ses på lang afstand.

Vippefyret set nedefra og op.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*