Cairns – Great Barrier Reef


Planlægningen skrider mere og mere frem, men vi mangler stadig nogle ting, såsom ophold på Cook Islands og nogle flyture. Men vi venter stadig på Anders’ invitation fra Melbourne Universitet, så han kan søge et “academic visa” eller lignende. På det skulle jeg også kunne arbejde, nok ikke fuldt, hvis man kan bekræfte at vi er samlevende. Vi håber snart der sker noget mere, for ellers ser det jo lidt sort ud med visa til Anders. Jeg kan søge et “working holiday visa”, som gælder i 12 mdr. Ellers er vi nødt til at ændre i rejseplanerne, og det ville være rigtigt træls, nu vi har så meget på plads.

Nå tilbage til rejseplanerne. Vi ankommer til Melbourne den 24. september og satser så på at kunne komme ud at se på lejligheder og måske være heldig at finde en. Så ville vi have en mindre ting at tænkte på, når vi er i Cairns. Vi overnatter så på hotel og flyver tidligt næste dag til Cairns. Her ser planen ud som følger.

25. september: Vi ankommer til Cairns, tjekker ind på hotellet. Ellers er der vist bare afslapning på programmet. Se byen, Cairns Esplanade, måske Wildlife Dome, som ligger oven på et Casino hotel.

26. september: Vi starter på dykkerkursus for at lære at dykke. Overnatning på hotellet.

27. september: Anden dag på dykkerkursus. Overnatning på hotellet.

28. september: Tredje dag på dykkerkursus. Overnatning på hotellet.

29. september: Fjerde  dag på dykkerkursus. Overnatning på båden.

30. september: Femte dag på dykkerkursus. Overnatning på båden.

1. oktober: Vi kommer tilbage fra dykkerkursus, og vi er nødt til at vente ca. 48 timer inden vi kan flyve. Derfor tager vi en dag i Cairns, hvor vi besøger byen Kuranda. Her tager vi den ene vej med skyrail, sådan en “gondol”, der glider hen ad kabler. Undervejs stopper den i to byer; den ene er en regnskov og den anden vist et vandfald. Den anden vej, formentlig turen tilbage, klares med et specielt tog “Scenic tram”, hvor man skulle kunne se en masse flot, bjerge, vandfald m.m. I byen Kuranda kan man bl.a. se “Butterfly Sanctuary”, “Birdworld” og “Koala Gardens”. Desuden er der markeder, men det ene specielle har vist ikke åbent, den dag vi kommer. Så det bliver en heldagstur fra kl. 9 ca. til eftermiddag. Så skal der ellers bare slappes af og overnattes på hotel.

2. oktober: Ved middagstid flyver vi tilbage til Melbourne, hvor vi forhåbentlig har en lejlighed at komme hjem til.



1 kommentar »

  • Halina siger:

    Uhada det ser kompliceret ud med det dykkerkursus og de overnatninger på båden. Jeg beundrer din mod Dorte.
    Men jeg kunne godt tænke mig at opleve denne ” gondol”-tur. Du beskriver det hele så fantasitisk, så det er faktisk stor oplevelse for mig. Jeg er også den type, at jeg oplever mere intensiv ventetid, drømme og rejseoplevelse end selve oplevelse når jeg når til den tid.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*