Noma – verdens bedste restaurant!?


Restaurant Noma.

Vi havde for 3 måneder siden booket plads på Noma, hvor bespisningen var en gave til Anders. Og i dag var så dagen. Nu ligger Noma jo i København, så vi havde lavet en weekendtur ud af det, med overnatning fra fredag til søndag. Jeg havde taget fri fra arbejde fredag, så vi tog tidligt, ca. kl. 8.40 var vi med flyet eller rettere 15 minutter forsinket, kom vi afsted. Det var egentlig meningen, jeg skulle shoppe i dag, men da regnen tog af, gik vi en tur ved langelinie og kastellet. Desværre er den lille havfrue jo i Kina, så jeg har stadig til gode at se hende. At man kunne se hende via live kamera var ikke det samme. Der var et lille marked ved Løgimose-butikken, så vi fik en lille, gratis sommerbird flødebolle, lækkert. Jeg tror vi kunne købe os fattige i den butik med alle de lækkerier, de har. Alligevel præsterede vi, at gå tomhændet der fra :) Vi havde bord fra kl. 18 på Noma. Og som vi plejer, kommer vi altid liiiige i sidste øjeblik halsende derhen. Vi valgte den dyreste menu (her får man klassiskere/signaturretter og nye retter), men allerede inden vi fik menukortet havde vi fået 6 snacks, så maven var jo ikke helt tom, men bestemt heller ikke fyldt.

Snacks:

* Læder af havtorn og syltet hybenrose
* Småkage med kogt spæk og solbær
* Rygeost og stenbiderrogn, rugbrød og kyllingeskind
* Vagtelæg
* Levende fjordrejer, brunet smør
* Radiser, jord og urteemulsion
* Ristet brød og vilde urter, eddike og røget torskerogn

De 12 retter – noma nassaaq:

* Rødbede og havesyre, maltknækbrød
* Tørret kammusling og karse, biodynamiske gryn og bog
* Tartar og rugbrød, estragon og enebær
* Jomfruhummer og söl, persille og havvand
* Friskost og vår musseronner, akselbær og skovmærke
* Violet gulerod og trøffel
* Kongekrabbe og porre, aske og musling
* Syltede grøntsager, porcheret marv og bouillon
* Oksekæbe og julesalat, syltet pære og jernurt
* Fåremælk og havesyre
* Gulerod og kærnemælk
* Jordskok og merian, æble og malt

Det søde til kaffen:

* Flødebolle med yoghurt og vallestykker og maltbund og lys chokolade
* Kartoffelchips med mørk chokolade og anisfrø
* Røget marv karamel

Det gik desværre så hurtigt med de snacks, at det næsten var umuligt at nå at få billeder af dem alle, desuden var der nogle, der ikke var helt nemme at få billeder af. Nogle af snackene har jeg fundet billeder af andre steder på nettet – linkene står på billederne i mine links. Vi fik serveret Brød med gedeostesmør og smør med spæk. Snacken “Læder af havtorn” kan jeg ikke finde på nettet, men den var også væk i en mundfuld. Dejlig blød konsistens, næsten som vingummibånd, og fin syrlig smag af havtorn og meget gennemtrængende rosensmag. Til gengæld har jeg fundet småkagen: Småkage med spæk og solbær. Og næste ret, kom selveste Rene Redzepi (eller Rene Opskrift, som vi har døbt ham; lettere at sige rigtigt) med, han tog faktisk også i mod os, da vi trådte ind i restauranten. Stenbiderrogn og kyllingeskind. Og så var det tid til en udfordring – levende fjordrejer. Jeg kunne se Rene vældigt hoppede op og ned i køkkenet; han skulle lige se, om jeg ville spise dem. Men sådan noget slår ikke mig ud, og efter en kamp med at få fat på dem; deres rejehop og stikken, så kom de, efter et dyp i det brunede smør-dip i gabet begge to (vi spiser jo gerne op – og der var 2 til hver). Og så til den lille potte med jord og radiser; alt kunne spises pånær potten, En potte med jord og radiser. Der kommer lige et billede mere, som godt nok er gulerødder i dette tilfælde, men så kan man bedre se jorden Jord. Den sidste snack jeg kan finde billede af, er vagtelæggene – der kom en let røg op, da man åbnede låget, og de skulle selvfølgelig spises i én mundfuld: Vagtelæg. Den allersidste snack, fik vi selv taget billede af, og hvor så den sød ud, den lignede en lille larve. Der skulle være 12 urter på, men jeg kunne nu ikke smage alle 12 urter for sig. De fleste af Nomas retter har få ingredienser, men så kan man også smage alt, det er som om de skifter tur, først smages den ene ingrediens og så den anden, selvom de er blandet.

Ristet brød og vilde urter, eddike og røget torskerogn.

Den første egentlige ret fra vores menu var nedenstående med rødbeder og maltknækbrød. Virkelig forfriskende, og havesyren var rigtig frisk.

Rødbede og havesyre, maltknækbrød.

Så til en ny måde at få kammuslinger på. Umiddelbart ligner det jo parmaskinke, men det er super tyndtskåret kammusling, der så bagefter er tørret. De fortalte os, de fryser kammuslingen og skærer den på mandolin, mens den er frossen. Imponerende og med blæksprutteblækket var det virkelig som at få en mundfuld havvand. Hasselnødden passede rigtig godt til kammuslingen.

Tørret kammusling og karse, biodynamiske gryn og bog.

Nu kom så den ret, som Anders havde set mest frem til tartar af moskusokse med skovsyre, enebær og estragon. Man skulle spise den med fingrene, så man kunne klemme om kødet og køre det først i enebærstøv og dernæst i estragoncreme. Igen kom vi til at starte for hurtigt med at spise, så jeg måtte ty til nettet endnu engang: Moskusoksetartar. Den næste ret har vi selv prøvet at lave, og vi blev spurgt om, den var sammenlignelig. Jo jo, men vi havde selvfølgelig ikke de rigtige, bedste råvarer; vi havde hummer i stedet for, men smagen var der da. Og så havde vi ikke en sten at servere på. Men bestemt en lækker ret, især jomfruhummeren i sig selv.”Söl” er en slags tang, der var pulveriseret ud over retten.

Jomfruhummer og söl, persille og havvand.

Den næste med friskost fik vi ej heller et billede af. Selve friskosten var jeg ikke så vild med, men det var mest konsistensen. Og retten med gulerod, der kom kokken ind nogle retter forinden og viste og fortalte om guleroden; den skulle stege i en time i smør, hvor den blev overøst hele tiden. Selve den violette gulerod var ikke så speciel smagfuld, men Gotlandsk trøffel, se det er en anden sag, mums.

Den næste med kongekrabbe og askevendte porrer, ja selve asken gjorde ikke noget specielt for mig udover, at det så pynteligt ud. Men sikke en duft, da muslingeskummet blev hældt over. Og kongekrabbe mums, det var bare lækkert, konsistens og smag, så dejlig sødligt: Kongekrabbe og aske.

Og så til en masse fine grøntsager, virkeligt et syn for øjet, så farvestrålende. Og sikke en bouillon. Selve marven, var sjov i konsistens men det var så også det; ikke noget, jeg virkelig sukker efter.

Syltede grøntsager, porcheret marv og bouillon.

Så lidt mere kød; oksekæbe med julesalat og konferencepærer. Vi fik en dolk, men det var bestemt ikke nødvendigt, vi kunne have nøjes med en ske, så mørt var kæberne, og det gled hurtigt ned. Og så var der mere af den gode bouillon. Det var også den sidste ret inden vores 3 desserter, hvor jeg virkelig er i mit es. Vi blev spurgt om vi ville have ost, men næh vi sprang lige til desserten. Ost er ost, og der er ikke helt den store udfordring, som retterne.

Oksekæbe og julesalat, syltet pære og jernurt.

Den første dessert er en af deres signaturretter, som den med kongekrabbe. Nu elsker jeg gedeost, og andet der smager af ged eller får, så det var en dessert for mig. Den var ikke for kraftig i smag, men det skal den jo heller ikke være, når der er havesyre til og anisfrø på toppen. Vi har efterhånden fået en del syrer, især havesyren :)

Fåremælk og havesyre.

Den næste dessert havde vi også lavet noget lignende, hvor der var gulerodssorbet i; denne her var ikke så sød, men mere bitter, hvilket jeg ikke var helt vild med, men gulerødderne dertil var supert. Også osteyoghurttingen rundt om: Gulerodssorbet.

Jordskok og merian, æble og malt.

Den sidste ret var en jordskokkeis med æble og malt. Virkelig en god is, og meget bedre end den Malling & Schmidt laver, men denne her var også mere flødeagtigt, mens den anden er mere sorbetagtig. Virkelig en god afslutning, og pyntelig. Vi delte forresten en vinmenu til, og Anders havde taget en champagne som starter, mens jeg holdt mig til en æblemost. Da der skulle være god tilbehør til kaffen, hoppede vi begge på kaffevognen, selvom jeg nu ikke drikker ret meget. Jeg kom da igennem lidt over 1 kop kaffe med lidt mælk og sukker i. Først fik vi en flødebolle med maltbund og skummet var blandet med yoghurt og stykker af valle. Lækkert.

Dernæst fik vi en kartoffelchips med chokolade og anis. Og som det sidste, noget meget specielt, et stykke knogle, hvor der var en karamel af røget marv. Det smagte virkeligt godt, men det er nu ikke noget, man lige spiser en posefuld af.

Vores aften var rigtig god, indtil vi fik regningen. De havde taget 100 kr ekstra per person for menuen, end der stod i menukortet. Vi spurgte tjeneren, der virkede ny, hvordan det kunne være. Efter at have snakket med en kollega, kom hun tilbage og undskyldte, og ja vi havde RET, men det skyldtes, det lige aftenen inden havde sat priserne op. Meget væld, det er forståeligt, men normalt gør man kunderne opmærksomme på det, men hun gik bare og tog mit dankort med. Da hun kom tilbage var regningen stadig på 4220 kr, og altså 200 kr mere end det burde. Anders snakkede igen med hende, om hun virkelig mente, vi skulle betale den dyre pris, når vi har ret. Normalt får man det jo til den tidligere “aftalte” pris. Men det mente hun. Vi gad ikke gøre mere ud af det, men vi syntes det kunne virke lidt arrogant, at de bare tror, dem der kommer her, slynger om sig med pengene. Da hun gav os jakkerne afsluttede hun med “Jeg håber I havde en god aften alligevel”. Hm. Vi gik irriteret tilbage til hotellet, og desværre var det afslutningen på aftenen, vi snakkede mest om.

Opdateret:

Søndag aften sendte vi en email til Noma, hvor Anders rigtigt fint havde beskrevet aftenen, som vi i det mindste syntes de skyldte os en undskyldning for; de 200 kr havde også været rare at få tilbage. De var jo næsten nødt til at svare, ellers virker det ikke godt for deres omdømme. Men man må sige, at Noma kom stærkt igen, de tilbød at refundere HELE vores regning – sådan. Det hjalp i hvert fald på humøret, og overgik bestemt vores forventning, en kogebog havde da også været rart. Så nu kan det være, vi engang, når det igen, bliver muligt at få plads, skal derover. Men det bliver nok ikke foreløbig. Jeg håber for Noma, at vi er en af de få heldige, der kan spise på “Verdens bedste restaurant GRATIS” :D



2 kommentarer »

  • Halina Klerke siger:

    Og den store oplevelse på Noma : Der har jeg mange spørgsmål og kommentarer. Det var spændende at opleve det gennem dig. Med billeder og dine kommentar. Jeg vil en gang læse det sammen med jer for at få detaljer på plads.

    Sikken udsøgt servering f.eks. vagtelæg på æggeskaller. Var jorden spiselig? Smagte Gedesmørret godt?

    Tit sidst : det er faktisk synd for Noma at de betalte regningen. Jeg har lidt dårlig samvittighed. Du har ret . Det vil være nok med kogebogen. Eller en god vin. Nå så til gengæld kan I sige kun godt om Noma. Det var klart at tit den sidste dårlighed overskygger alt det gode før. Det var han klar over , ham RENE.

  • Dorte Klerke siger:

    Nu var det ikke Rene men direktøren for Noma, der svarede. Og de går jo meget op i deres ry. Jeg havde allerede snakket med mange fra arbejdet om vores behandling, og hvis man føler sig meget dårligt behandling, kan man hurtigt få spredt det dårlige ry. Og det hjalp bestemt hurtigt med at få humøret op, at vi fik penge tilbage.

    Men ja man har det lidt dårligt, hvis de havde fanget det, tidligere i processen, havde det jo ikke været så galt. Men er man perfektionist, som jeg er lidt, så kan man jo slet ikke klare at sådan noget sker. Forhåbentig er det første og sidste gang, det sker for dem. Det ville da være synd, hvis de måtte lukke ned.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*