Sæsonafslutning for firmabowling


Så sluttede sæsonen for vores lille bowlinghold med firmaet. Jeg som den eneste kvinde var blevet valgt til at lave en afslutning. Vores sidste kamp spillede vi den 7. april. Jeg selv var ikke med men de 3 andre herrer fra arbejdet stillede op mod række 22s 1. plads. Det endte med et tab, men det var også lidt ventet. Men vi har stadig noget at være stolte af. Det er første gang, vi stiller op, og vi deltog ikke i første kamp (udeblivelse). Og så er en 3. plads bestemt et flot resultat. Faktisk er 1. og 2. plads alt for gode til at være i den laveste række, men sådan er det, når man starter som ny. Pyt, vi hyggede os, og jeg selv har forbedret mig siden starten.

Vi startede sæsonen med 2 tilmeldte hold, men måtte desværre tidligt sande, at vi ikke havde nok medarbejdere, der ønskede at være med – og vi er ca. 180 medarbejdere, så lidt underligt. Vi fik frameldt det ene hold, så vi blot skulle stille med 3 spillere. Det har også være lidt en udfordring enkelte gange, og det har for det meste været de samme 3-4 personer, der deltog. Men det er fantastisk at selv et værested for udviklingshæmmede kan spille på lige fod med os andre. Selvom deres spil så sjovt ud, gik det nu egentlig ret godt for dem alligevel.

Folk levede sig godt ind i kampene.Og nogle ser mere overlegne ud :)

Nå nu til afslutningen. Jeg havde arrangeret, at vi skulle spille wii-bowling på storskærm på 3. sal på virksomheden. Så projektoren blev sat til og også de 2 mindre tvskærme. Så der var ingen undskyldning for ikke at følge med. Vi var 7 der deltog og efter nogle intense kampe blev vi til sidst reduceret til 1 vinder. Han fandt præmien, som bestod af 1 jordbærøl (Früli), 1 pose kaffe on the go (sådan lidt mere luksus instant) og 3 lakridspiber. Han bryder sig ikke om kaffe og piberne gad han ikke have, så det fik jeg tilbage. Øllen delte vi imellem os, selvom det kun var 250 ml. Nu hader jeg øl, men denne var ok, der var nemlig rigtig jordbærpuré i. Mad fik vi leveret fra Azzurra. Og det blev lidt stressende fordi, de ville have flere penge end oprindeligt antaget, men jeg havde jo beviserne i orden – det krævede bare jeg løb frem og tilbage, fik den langsomme pc tændt og papiret printet. Selvfølgelig var printeren gået i dvale. Men det gik. Og vi fik øst maden over på fade, så de kunne få det med, med det samme. Maden var ok, men deres tyndskåret kalvefilet, var bestemt ikke tyndskåret og var derfor noget sejt. Men der var MASSER af mad, så ingen kom sultne derfra.

Vinderen af wii-turneringen.



2 kommentarer »

  • Halina Klerke siger:

    Det glæder mig, at du angagerer dig i det sociale liv på arbejdet. Som du sagde i telefonen, så har du aldrig haft en tæt veninde og faktisk du forventer ikke mere at du finder sådan en, så tager du det som du kan for at dække behovet. Sikke fint du organiserer alt. Det giver lidt selvtilfredstillelse, men det er tit krævende og lidt utaknemlig opgave

  • Dorte Klerke siger:

    Ja og vi havde en hyggelig aften, som ikke blev for vild – det var jo arbejdsdag dagen efter. Men ja nogle gange føles det lidt utaknemligt; opkrævning af penge, når folk ikke betaler til tiden og sådan noget, og vente på svar.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*