Middag hos Morten


Så kom jeg i mål med Friskop-konkurrence den 17. maj- så 455 km er opnået. Nu mangler vi bare vores hold, “De flittige fødder”. Vi vandt også 2. etapesejr, så vi er uovervindelige :) Det var holdet, der først kom til Flensborg, de vandt 2 svømmebilletter hver. Mandag den 3. maj startede også konkurrencen “Vi cykler til arbejde”, som løber hele majmåned. Den er jeg også med i, da jeg jo alligevel cykler hver dag. Men det er ikke en helt så motiverende konkurrence, da det er ligemeget, hvor langt man cykler, men at man bare cykler.

I aften var jeg sammen med de 2 andre, der havde fået middag hos mig, inviteret ud til Morten (den sidste der havde været til mit lille middagsselskab) i Langholt. Der har jeg nu aldrig været, men det ligger nu også en 15 udenfor Aalborg. Morten og konen har for ca. 8 måneder siden købt hus og har nu en søn på 5 mdr. Jeg savner nu også et hus, selvom jeg ved der er meget arbejde i at passe hus og have. Men Anders og jeg har efterhånden så mange ting, vi gerne vil dyrke og have plads til, at det ikke rækker i en 3-værelseslejlighed, selvom vi har en 5-6 meter lang altan :)

Det er et ældre hus de har købt, men der er masser af grund til at lave have hele vejen rundt om huset; herligt. Vi havde en herlig aften, og vejret var dejligt, så vi spiste forretten udenfor – lakserulle i tortillaspandekage på rugbrød med 2 slags topping (pesto og rævesauce). Det var dejligt; rugbrødet smagte dejligt (vist hans mormors hjemmebag) og var skåret meget tyndt og stegt. Men det var faktisk en udfordring at skære i :D Dernæst lammekølle med flødekartofler og grønt tilbehør. Der var en, der ikke brød sig om lam, men så var der jo bare mere til os andre, der elsker lam. Til dessert fik vi gammeldags æblekage med brødkrummer i stedet for makroner. Så en old school menu. Nå ja vi havde taget en lille gave med, som jeg havde fået Anders til at hjælpe mig med, nemlig 2 specialøl fra Mikkeller. Nu håber jeg han kan lide den; den ene var en barly wine og den anden en øl gæret på væselafføring – meget speciel, men Anders siger det er godt.



2 kommentarer »

  • Halina Klerke siger:

    Nå så du var med til spisning hos de andre. Hvor mange var i ? Hvordan kom du hjem? Du skriver om de to specielle øl, men du beskriver dem som vin. Er det øl lavet som vin? Sagde Morten noget om de specielle øl bagefter?

  • Dorte Klerke siger:

    Det var jo lidt det, jeg håbede på, der kunne ske, man vi så, os 4, som vi er i hvert lille “team” kan holde noget hver, så man er lidt mere sammen og hygger. Maden behøver bestemt ikke være på samme niveau. Bare man hygger sig.

    Jeg kender ikke så meget til den øl, men på nettet står der, det hedder en “Barley Wine” fordi den kan opnå lige så høje alkoholprocent som vin, men da det ikke laves på druer, er det en vin.

    Han glædede sig til at smage, men man skal jo nærmest dele dem; de er kraftige. Men jeg har ikke hørt noget siden.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*