Ankomst til Reykjavik – vores ferie starter


Alt er pakket og klart. Taxaen er kommet, og faktisk var vi kommet halvvejs ud til lufthavnen i Nørresundby, da Anders råber “Vend om!”. Taxachaufføren kigger noget forbavset om på os, mens Anders forklarer, at hun selvfølgelig først skal vende, når næste lejlighed byder sig. Det forfærdelige var sket; vi havde glemt vores dejligt spejlreflekskamera! Med kameraet i skødet var vi for alvor klar til Island. Heldigvis var vi i ok tid, men havde vi taget bussen, havde vi ikke kunnet nå at få kameraet med. Men vi nåede at spise en sandwich, som vi havde købt hos Fandanko inden. Pludselig opdagede Anders mit strikketøj i håndbagagen, “Det må du ikke have med”. Vi havde checket vores bagage ind, så Anders foreslog jeg knækkede strikkepindene, så det, jeg havde strikket ikke skulle smides ud. Men ej det kunne da ikke være rigtigt, og jeg ville da lige forhøre mig. Til mit held, havde de for nyligt ændret reglerne til, at man nu godt må have strikketøj med i flyvet, så der var jeg heldig. Men når vi skal hjem kommer det altså i vandretasken, som checkes ind, så er der ingen risiko.

Selve flyveturen gik fint og uden at jeg havde taget piller mod transportsyge, men der var nu heller ikke rigtigt noget turbulens. Og efter en 40-50 minutters bustur ind til Reykjavik centrum, stod vi foran vores overnatningssted, Hotel Flóki. Anders ville egentlig have gået det sidste stykke, 1-2 km, men da bussen alligevel efter kort tids stop kørte forbi, syntes jeg det var tåbeligt, når man skal slæbe så meget.

Værelset på hotellet (eller hostel, som jeg ville kalde det) var det mindste, jeg nogensinde har set til 2 personer, men der var stort set det hele undtaget toilet. Der var proppet en stor dobbeltseng, et skrivebord med stol, spejl, håndvask, lille bord, køleskab, meget smalt skab uden låge og et tv. Det var faktisk ikke muligt at åbne døren helt ind til værelset, da sengen stod i vejen. Desværre glemte vi at tage et billede. Toilettet, der skal deles af mange mennesker var ulækkert.

Vi manglede gas til vores vandretur, så vi ledte hele byen igennem, for til sidst at finde det på en tankstation et godt stykke væk – desværre havde ikke alle tankstationer en butik, men bare tank-selv pumper. Og så skulle vi have købt de sidste snacks (chokolade, nødder, chips) til turen og en hue til mig; jeg havde glemt min derhjemme. Aftensmad blev på Thai Reykjavik, som bestemt ikke var noget specielt. Vi ventede først 40 minutter inden vi fik vores mad, og så var det lidt kedeligt og alt for sødt. Heldigvis var det ikke så dyrt, max 190 kr. for 2 personer. Indretningen var speciel, for moderne og stod ret tomt, da det mest blev benyttet som take-away sted.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg.


Læg et svar

*