Bowling er en meget avanceret sport!


I går havde jeg arrangeret en aften med bowling og undervisning fra en bowlingtræner for personaleforeningen på mit arbejde. Træneren, der viste sig at være en stor en af slagsen, var vi noget skuffede over – så det var godt, han var gratis. For det meste sagde han blot “bowling er en avanceret sport”. Så det var måske derfor, han ikke ville fortælle os noget. Det var kun ting som “når I så skal til at bowle, så skal I have nogle sko”, “I skal vælge den kugle, I har det bedst med”. Og da jeg så ville have lidt råd til kuglevalg sagde han, “Du skal have en lettere, en af de lyse der; de vejer vist ikke det samme”. “Men der står jo 10 på dem begge”, svarede jeg. “Det kan du ikke stole på”. Ja det er en meget avanceret sport, det er i hvert fald svært at forklare andre, hvordan man spiller. Så vi spillede bare som vi plejede og hyggede os. Og det var jo også hovedformålet med aftenen.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*