Chokoladekursus hos Aalborg Chokoladen


Jeg havde, på vegne af virksomhedens personaleforening, arrangeret et chokoladekursus hos Aalborg Chokoladen. Der var virkelig efterspørgsel; på kun 20 minutter var holdet booket, og vi arrangerede endnu et kursus allerede dagen efter.

Den 22. september var første dag med kurset; den dag, jeg var med. Dorthe fra arbejdet (min navnesøster med h) var fuldstændig forvirret og kom til at dukke op, selvom hun først skulle dagen efter. Hun troede allerede det var den 23. september :D .

En kæmpe skål fyldte chokoladerJohn Aslak Jensen - ejer af Aalborg Chokoladen, står og fortæller lidt om baggrunden for fabrikken og chokolade generelt, alt imens, der er smagprøver

Fra vi trådte ind, stod der en kæmpe skål fyldte chokolader, til fri afbenyttelse. Så hvis man ikke følte man fik nok chokolade, var det vist ens egen skyld. Men vi fortrød efterhånden, vi havde spist en sandwich inden. Billeder er lidt dårlige, men jeg har heller ikke selv taget dem, og det er bedre end ingenting. Nogle blev dog ok.  Desværre fik jeg ikke et billede af, hvor beskidt jeg var blevet, men det var godt, jeg havde forklæde, selvom min sorte bluse også blev lidt beskidt.

Vi er ved at få fremvist, hvordan man laver fyldte chokolader, desværre skal vi kun lave konfektSå bliver vi instrueret i, hvad vi skal lave - det meste er med marcipan, men vi får også lov til at lave flødeboller

Vi fik alle ca. 500 g chokolade med hjem, som vi selv skulle lave. Desværre indeholdt alt marcipan, så hvis man ikke kan lide det, var man lidt på den. Vi blev grundigt instrueret for hver øvelse, og det eneste, man kan klage over er, at det meste, der skulle sprøjtes på blev sendt samme vej, så vi stod og ventede, os bagi.

Her står Dorthe og Dorte (mig selv) og vældigt snakker - lidt navnesøstersnakOg vi snakker stadig, i stedet for at høre efter, tsk tsk :)

Dorthe og jeg var vist lidt ukoncentrerede og snakkede en del – men vi forstår begge to at snakke.

Sikke nogle ansigtsudtryk, vi kan lave, men det er min kedelig, lille flødebolle, vi snakker om - den blev ikke så flot

Så blev det min tur til at lave flødeboller, og for at sige det pænt, blev det ikke kønt. Men så blev de andre da underholdt, men til mit forsvar var Dorthes flødeboller heller ikke noget kunstværk og faktisk blev vores forsøg på at lappe dem bare til endnu grimmere og mere ustabile flødeboller.


Og der grines fra alle sider over mine mislykkede og misdannede flødeboller - men meget bedre blev det ikke for Dorthe, der nu skal i gang

Her står alle så og morer sig over mine flødeboller. Heldigvis smagte de super, så det er jo det vigtigste.

Og så skal konfekten overtrækkes med chokolade. Mange af flødebollerne led under chokoladevandfaldet, og faldt sammen, men det smagte de ikke værre af :)Et næsten færdigt resultat; desværre blev det billede, jeg tog med mobilen, da jeg kom hjem dårligt, så det skal I slippe for

Og her ses lidt billeder af maskinen, der overtrækker med chokolade. Til sidst væltede de fleste flødeboller, så der kom nok for meget chokolade igennem “vandfaldet”. Vi morede os vældigt og vi var der en 2-3 timer. Det næste hold kom så dagen efter, og det efter sigende også godt.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*