Etape 2: England (London) til USA (Los Angeles)


Vi fik som sagt checket al bagagen ind i København, og slap derfor for at hente og aflevere bagage igen. Så der var kun at hente boarding pas i London(Heathrow). Det gik let, vi fik pladser ved siden af hinanden ved vindue, og vi fik boarding pas og pladser til flyet Auckland – Melbourne (hvor vi fik 2 pladser med en ekstra fri plads). Der var ikke forsinkelse, så vi kunne slappe af i transferområdet. Købe lidt mad, høretelefoner og en mascara. Endelig fik jeg den dejlige krebsehalesandwich med ruccola; den var nu blevet tilsat lime og koriander, og det gjorde den bestemt ikke værre; hos Eat.

Vi fik boardet flyet hos Air New Zealand, og kunne se frem til 11 1/2 times flyning til Lax (Los Angeles). Det herlige ved dette fly, udover at det var kæmpe, en 747′er, var, at hver passager havde en lille 8″ skærm (placeret bag sædet på den foran) med tilhørende fjernbetjening. Over 20 film, en del serier, dokumentarer og nogle spil, masser af musik samt noget ekstra børnevenligt. Det er nu rart, selv at kunne bestemme hvad og hvornår man vil se. Fjernbetjeningen styrer også lyset over ens plads og man kan tilkalde stewardesser; den kan vist også bruges som telefon og til noget kortværk. Jeg fik da også set nogle film og serie, bl.a. Shrek 3 og Beans ferie. Jeg har aldrig fløjet så langt og har altid haft et negativt syn på flymad, men jeg har også kun fløjet charter før. Mit syn blev i hvert fald vendt meget hurtigt til meget positivt. Vi fik rigtig god mad og varmt hver gang. Jeg valgte lam i noget karry og sikke det smagte. Der var salat til og en chokolademousse med noget bær, der smagte rigtigt godt. Selv morgenmad, som vi fik en gang, var varm med omelet m.m. Drikkevarer var der også nok af, og vi nød da også to glas velsmagende rødvin hver til maden. Ellers var der godt med vandforsyning. Selve turen gik fint; flyet lettede fint og der var godt med benplads. Det var først, da vi fløj ind over USA, at det gik galt, for mig i hvert fald. Det var alt for meget turbulens, og jeg måtte nødtvungent fylde 3 brækposer, puha. Jeg kom mig ikke helt efter det, så det var godt, der skulle landes i USA en lille stund for at tanke op m.m.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*