Islandsk strik – tørklædet “Strik”


Så fik jeg lavet det første stykke strik af det islandske garn, jeg havde slæbt med hjem – 10 nøgler i alt. Det er noget meget tyndt garn, men også en smule kradsende, desværre, men til at holde ud. Farverne er flotte, og det er dejligt at strikke med.

Tørklædet "Strik"

Tørklædet er efter opskriften “Strik”, som findes i dette hæfte side 11, som dog kun er billeder uden opskrift. Mit næste projekt er opskriften på blusen på side 10 i samme hæfte. På denne hjemmeside kan der findes oplysninger om garntyper, opskrifter og butikkernes åbningstider i Island. Efter sigende skulle de være villig til at sende til Danmark, men jeg kender ikke prisen.

Tørklædet efter det er blevet vasket og spændt ud.Her kan man se, hvor langt det er blevet.

Det er det tynde Lödband (Istex Einband), som jeg havde købt., til ca. 13 kr/nøgle, så det er bestemt til at betale sig fra. Der er 50 g i en nøgle, og med det kan man lave et tørklæde, så det er ret drøjt. Tørklædet måler ca. 197 x 22 cm, så lidt større end i opskriften, men jeg strikker nok heller ikke helt så tæt. Jeg fik prøvet teknikken med at vaske og have det spændt ud, hvilket hjalp, så det ikke ruller. Men efter brug ruller det igen, så det skal nok jævnligt strækkes :)



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*