Mývatn


Det var en meget blæsende nat i Höfn, så jeg fik ikke sovet ret meget, det larmede simpelthen for meget. Så man var lidt trist og træt efter sådan en nat. I dag var målet for turen Mývatn-området. Dagen gik stort blot med at køre med få stop for at tage billeder, men vi skulle også køre en 170-175 km til destinationen. Vi gjorde stop for at få sandwich og handle ind. Her så vi en meget tyk, lille dreng, der med familien var inde at få sandwich; han måtte ikke selv stå i køen og lave sin sandwich inde på Sunset men fik dog langet en, ikke helt ufed over af sin mor. Stakkels dreng, men forældrene var nu ej heller helt tynde. Anders skulle have sig lidt øl, men som i Canada og Australien (og vel også andre steder) har de specielle alkoholbutikker (hvor de så ikke rigtigt har noget i butikkerne), og her føler man sig stort set, som en forbryder. Der er ingen mennesker udover ekspedienten, som skarpt holder øje med én. Det var faktisk lidt ubehageligt, så Anders skyndte sig at købe 4 store dåser øl.  Om aftenen fik vi tortillas, som faktisk blev ret kedelig – der var ikke rigtigt smag i noget, og vi mød vores dessert fra vandreturen, nemlig jordbærtrifli. Det var en rigtig kold aften, ja hele dagen var kold og våd, så jeg glædede mig helt vildt til at komme i Mývatn Nature Bath og få varmen (lidt mere om dette kommer senere i indlægget sammen med et billede).

På køretur mod Mývatn

Vi skyndte os tilbage og efter en øl til Anders og lidt kiks til mig, var det på hovedet i seng, mens man stadig havde varmen. Jeg tror bestemt, det var det, der gjorde, jeg fik en ok nattesøvn, og blæsten havde lagt sig.

Dettifoss

Dagen efter tog vi en kort tur forbi Krafla-vulkanen, men da vejret var forfærdeligt med meget kraftig, skrå regn, var det kun Anders, der tog ud for at besigtige det (skråningen på vulkanen var fuldstændig mudret, og farlig glat).

Vi besøgte Europas kraftigste vandfald, Dettifoss. Kraftig i den forstand, at det er det vandfald, hvor der løber mest vand igennem i sekundet/minuttet. Det var derfor også med stor undren, vi kom ud fra toilettet, for der var nemlig et skilt, hvorpå, der stod:

“There is a shortage of water in the area.
Please save the water”

Vi tænkte det da måtte være en joke, nu toilettet befandt sig ved Europas kraftigste vandfald.

Her står jeg foran DettifossIdyl over Mývatnområdet - dog med gråt vejr

På vejen tilbage til Mývatn kørte vi igennem et idyllisk, lille område, som vi ikke kender navnet på (hvis det var stort nok til at have et navn), i hvert fald var der en fin udsigt, og vi nåede mellem bygerne lige at tage et lidt dystert billede.

Så er der gang i det geotermiske; MývatnSå er Anders sendt ind i røgen

Jeg elsker geotermisk aktivitet, ja geologi fascinerer mig, derfor har jeg jo også læst lidt geografi, men det er nu meget imponerende, hvordan naturen kan opføre sig. Lige fra gejsere til gletsjere og forskellige jordarter. Så vi måtte også lige forbi  området ved Mývatn, Hverir . Her fik jeg lokket Anders ind i en rygende satan, og faktisk kunne han helt gemme sig i det. Det billede har jeg dog ikke valgt at tage med, for så ville ingen tro på mig, at han rent faktisk var derinde :)

Boblende mudderMere mudder

Mudderpøle er også ret morsomme, men dem vi så her slår nu ikke dem, vi i sin tid så i New Zealand, se de kunne hoppe. Og det var sådan meget tykt og havde forskellige form, ved hvert hop. Men sikke flotte farver jorden var rundt omkring dem.

Tørret mudder

Der var nu også et område med indtørret mudder, og igen er jeg helt vild med teksturen af sådan noget – det ligner jo et helt maleri eller noget kunst.

Geotermisk vand til brug til varmeanlæggetMan skal bestemt ikke svømme i dette kogende vand

Der var også lejlighed til et kort stop ved Bjarnarflag, som er verdens første geotermiske kraftværk. Men det gælder jo om at udnytte de ressourcer, man har til rådighed. Og her måtte man sjovt nok ikke bade; det varme vand, som pumpes fra undergrunden og bruges til kraftværket. Restvandet sendes så til Mývatn Nature Bath, hvor det ikke længere er kogende, og her må man gerne bade. Det kostede omkring 125 DKK at komme ind, så det var til at betale sig fra, hvorfor vi var derinde begge aftenener. Dejligt sådan at blive varmet igennem. Der var et stort område, hvor man kunne svømme, som det kan ses på billedet. Det havde en passende kropstemperatur, men dog var der nogle virkelig nærmest kogende hotspots, som man skulle passe på, npår man svømmede igennem. Det værste var, at man ikke kunne se de varme, “klumper” af vand, der pludselig kommer snigende.

Mývatn Nature Bath

Som det kan ses på billedet var det ren idyl. Den første aften nød vi en herlig solnedgang ved omkring kl. 22. Dejligt med et bad, der har åben til kl. 24. Der var også et herligt kar med 45-47 graders varmt vand. Her kunne man dog ikke sidde alt for længe, for ellers blev man godt overophedet. Al den baderi her har gjort min hud tør, især mit ansigt var frygteligt tørret ind og blevet rødlig, som hvis man har en mild solforbrænding, men nu havde der også været en del sol nogle dage inden, som bestemt også havde sat sit præg. Men det var det hele værd, ååh dejligt.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*