Færgen Baldur


Om morgenen kørte vi fra Borgarnes til Stykkisholmur for at tage med færgen Baldur til Vestfjordene. Vi morede os over at der på billetten og på skilte om færgen derover blot stod “Færgen Baldur/Ferry Baldur” og ikke noget mere forklaring. Der kræver, at man ved, at den sejler over til Vestfjordene. Vi nåede at købe lidt ekstra forsyninger og aftensmad inden vi tog af sted. Jeg fik også købt en halskæde lavet af skind fra laks og plettet havkat (“spotted catfish”).

Færgen BaldurÅrgangsolie, hvad det så end er

Og der var også lejlighed til at tage billede af mig sammen med et stort skilt med Bonusgrisen; som er mærket for supermarkedskæden Bonus.

Bonusgrisen!

Inden vi tog af sted med færgen nåede vi at spise frokost på en af byens 2 restauranter (eller var der måske 3)- Her fik vi Aspargessuppe til forret og lange (fisk) med grøntsager til hovedret. Aspargessuppen var nu lidt kedelig og det var kun fisken, som vi fik til hovedret, der var noget ved. Den virkede nemlig til at være frisk og stegt fornylig, resten var varmet op nogle gange, puha. Men restauranten hed også noget med 5 fisk på islandsk, og fisken fejlede som sagt ikke noget.

FlateySejlturen over til Vestfjordene

Nu er jeg for det meste ikke særlig søstærk, så jeg var lidt nervøs for sejlturen på de 3 timer. Men vejret var ikke helt så slemt, så det gyngede ikke helt så voldsomt. På turen var der ca. halvvejs et kort stop på Flatey, hvor nogle skulle af og på; også levering af varen blev der til.

Lidt eksperimenter

Vel ovre på den anden side kørte vi til Talknafjödur for at campere. Det er nu ikke fordi, det vrimler med campingpladser, og vi havde allerede undersøgt det andet sted, som så meget forladt og lukket ud – uden de store faciliteter.  Det var også her vi begyndte at dytte af får; de stakler, men det så nu morsomt ud, når de blev forstrækket og opdagede os. Men ellers er de ret dovne, de får og står hvor de vil. Ved Talknafjödur Camping fik vi 50 % rabat, da skolen igen var åben og skulle bruge køkkenfaciliteterne, men det var fint nok for os; vi havde jo vores lille blus med.

Solnedgang ved TalknafjödurMåneopgang ved Talknafjödur

Til aftensmad nød vi rød karry med ris og kammuslinger. Ikke dårligt, og der var rigeligt mad, og altid lidt ekstra kiks eller snacks til bagefter. Det var så dejligt vejr om aftenen, at vi fik en aftentur for at se solnedgangen. Et tysk par camperede som de eneste udover os (der kom vist sent om aftenen nogle ekstra til) i en mini-campervan. Senere viste det sig, at vi de næste par dage har fulgtes med dem rundt; for de var alle de steder, vi var.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*