Látrebjarg Bird Cliffs


Da campingpladsen i Talknafjödur ligger i forbindelse med et svømmebad, var det oplagt lige at tage en hurtig tur, især da prisen kun var omkring 17 kr :)

Meget hullet vej på ca. 60 km ud til Latrébjarg

Vejen ud til Látrebjarg Bird Cliffs bestod ikke overraskende nok igen af en masse gruskørsel. Denne gang var der indlagt ekstra forhindringer i form af meget store og mange huller i vejen. I det mindste kører folk forholdsvis ordentligt, og sætter farten lidt ned ellers kan det hurtigt blive ret farligt.

Et meget rustens skib, som er efterladt som minde

På vejen derhen gjorde vi kort stop ved en rusten båd, der lå ved vandet, spiste et par kiks og så var vi ellers på vej. Vi kørte det meste af vejen, men valgte så at gå de sidste par km hen til startstedet ved klipperne.

Så er resten til fodsLatrébjarg

Vejret var fantastisk, varmt og solrigt. Man kom hurtigt op i højden, hvor man skulle passe meget på, hvor man gik, for klipperne var meget stejle, så en forkert bevægelse og man ryger over. Faktisk døde en turist for nogle år siden, så det er ikke for sjov.

Latrébjarg - her vandrer jegMåger, der øver sig i at flyve

Der skulle være et hav af fugle, faktisk Europas største samling, men desværre var de fleste fløjet, også søpapegøjerne, der ellers skulle være ret tamme her. Tilbage var blot nogle måger, som øvede sig i at flyve med og mod vinden. Det var underholdende at se på.

Får på LatrébjargSå er vi på vej tilbage til Talknafjödur

Vi må have misforstået hinanden, for jeg mente bestemt det måtte være fårene på billedet ovenpå, som vi skulle stoppe ved og krydse ned af. Men Anders fortsatte. Jeg begyndte at gå ned af for jeg regnede bestemt med han snart også begyndte at vende snuden tilbage. Men næh. Og så blev jeg lidt irriteret for han blev ved med at gå og gå, og man kan gå rigtigt langt deroppe. Jeg farede op og ned. Jeg fik øje på ham, og syntes også han gjorde, men så fortsatte han alligevel. Så vendte jeg om og besluttede at gå tilbage til bilen. Et stykke tid efter kom han også tilbage til bilen. Vi endte med at overnatte samme sted, så teltet måtte op igen, men det var også mest fordi, jeg ikke ville risikere at vejret blev dårligt i morgen, og vi så skulle køre de der 40-50 km tilbage på grusvej i regnvejr. Men det var jo også en dejlig campingplads, og så var der mulighed for en tur i poolen igen dagen efter.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*