Så skal vi hjem og ferien er slut


Det var dejligt at sove i en seng igen, hvor der ikke var beskidt i værelset. Og at få et bad var heller ikke det værste. Vi fik afleveret vores bil, sådan liiiiige til tiden, og AVIS havde en shuttle-service, som kunne smide folk af igen (ja faktisk kunne man også blive hentet, når man skal leje en bil). Men da der gik noget tid inden næste shuttle, blev vi personligt kørt ind i byen. Vi skulle nemlig ind og shoppe det sidste, f.eks. kom jeg i garnbutikken og fik købt 10 nøgler garn (Einband fra Istex) i forskellige farve, en opskriftsbog hertil og et sæt rundpinde. Garn er billigt, men det er også lokalt, ca. 13.5 kr for det billigste.

Morsomt skilt - Mjød og Kringle, mumsHallgrimkirken i Reykjavik. Ja helt køn er den ikke :)

Vi var nødt til at tage et billede af det skilt, som vi vældigt har moret os over. Ja hvad mere kan man ønske sig, Mjød og Kringle – så det er bare med at køre til højre. Og så var der Hallgrim-kirken (opkaldt efter en mand), som vi også morede os over, men det var mere navnet, for fra nogle sider så den egentlig ok ud og fra andre sider lidt grim – ergo en halvgrim kirke.

Typisk islandsk gade, nu med katHotel Flóki - et meget skidt hotel

Og så lidt nybilleder – typisk gade i Reykjavik, her med en lidt sur, sort kat. Vores hotel de første par dage fik vi også et billede af, forfærdelige hotel Flóki.

Islænderne har så meget garn og keder sig tilsyneladende - der er i hvert fald mange skilte og lygtepæl, der kan strikkes en varmer til

Vi har konstateret, at islændere har for lidt at lave. Her kan man på ovenstående billede se, at befolkningen er gået i gang med at strikke skiltevarmere. Så for meget tid og for meget garn. Men der er også en hel del skilte, man kan kreere noget til – så måske det  var en ny forretningsidé.

Desværre er det vores sidste dag i Island, og vi har virkelig nydt det, og det var med vemod, vi tog ud i lufthavnen. Men sådan er det jo altid. Vi var ude i lufthavnen i god tid, og brugte desværre det meste af tiden på at stå i kø. Men der var også tid til lidt mad og sidste toldfrie indkøb. Men jeg ærgede mig over, at vi ikke købte de islandske varer inde i byen, for de var til overpris i lufthavnen. Normalt er det jo billigere i lufthavnen, men ikke lige de her islandske specialiteter.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*