Møgspand – Sydneyplaner tvivlsomme


I går fik vi endelig svar fra mekanikeren angående vores bil, men da ikke uden at han måtte tage transmitteren/gearene og hjulene af. Prisen for reparation inkl. arbejdstimer m.m. er 2200 AUD svarende til ca. 10500 danske kroner; det er mange penge, men hvad skal man gøre? Selve bilen kostede kun 4300 (+ noget forsikring m.m.) AUD. Vi håber stærkt på at forsikringen gider betale de 750 AUD af reparationen. I hvert fald håber vi på at kunne få solgt bilen i slutningen af april til måske 3500-4000 AUD; så vores budget ikke kommer til at lide så meget.

Med hensyn til vores Sydneytur, som gerne skulle starte lørdag, i bil, så ved vi ikke helt hvordan det ser ud. Bilen kan måske blive færdig allerede i dag eller måske i morgen. Hvis ikke ja så er der kun 2 muligheder, som begge koster ekstra penge; leje en bil og flyve hjem eller flyve begge veje. Formentlig bliver det billeje, selvom det jo er dyrere, da vi faktisk havde glædet os til at køre derop og afprøve vores nye campingsudstyr, og så kunne jeg for første gang prøve at sove i telt. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at bilen er lavet senest i morgen, fredag.

Nå lige som jeg skrev det, fik vi at vide, at der var mere galt med bilen, noget var knækket, som ville koste 165 AUD ekstra, som forhåbentlig forsikring dækker. Mekanikeren kunne ikke helt forstå, hvordan vores bil kunne have fået et “Roadworthy certificate”, at der måtte være tale om en fusket certifikat, så 500 Autos i Melbourne skal man altså ikke handle hos. Det bedste er i hvert fald, har vi så lært på den hårde både, at få den bil, man vil købe synet hos RACV, selvom det måske koster lidt mere, så kan de ikke løbes om hjørner med. De ville have givet et ærligt svar og om bilen overhovedet var de 4300 AUD. De ville sikkert have fundet vores bils fejl.



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Måske kan I sælge bilen tilbage til forhandleren og købe en et ny andet sted med den erfaring, I har nu?

  • Dorte Klerke siger:

    Det kan slet ikke betale sig. For det første skal vi jo betale for at reparere bilen, han vil jo ikke købe den, hvis den er i stykker, selvfølgelig kunne man så snyde ham i stedet, ved ikke at fortælle, for den kan da køre, hvis det ikke er for langt. For det andet får vi jo kun ca. 40 % af købsprisen, og det er jo alt for lidt til at vi har råd til at købe en ny, næh vi er nødt til at bide i det sure æble, og håbe på bilen er ok, og at vi får den i dag.
    Vi prøvede at sende ham, forhandleren, en email, men det lader ikke til det er en gyldig en, evt. kan vi ringe. Det er nok ikke sikkert man får ret meget ud af det, men en undskyldning ville da i det mindste være på sin plads.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*