Tilbage til Melbourne


Ikke mere luksushotel desværre. Ok hotellet levede måske ikke helt op til de 5 stjerner, som de havde, men vi nød badekarret, der var noget større end det vi har herhjemme; man kunne rent faktisk være i det. Vi var faktisk i karbad begge to hver dag ;) Vi nød også at få rene håndklæder og få ryddet op. Det smarte ved rummet var, at man ved sengen kunne styre det hele, lys og aircondition, i hvert fald om det skulle tændes og slukkes. Morgenmaden var fin nok, men nogle ting var kedelige, så dem holdt vi os fra. Man kunne få lavet sin egen omelet på stedet med hvad man havde lyst til at have i; det var faktisk ikke så tosset.

Vi sov lidt længere den sidste dag (lørdag) efter min fødselsdag, for det havde været en lang dag. Men så fik vi også tjekket ud, indtil videre slap vi for at betale for parkering for den sidste dag, så det er dejligt, 40 AUD kan man altid bruge. Vi håbede på bilen ville opføre sig ordentligt på hjemturen, for det lader til, at den gerne vil slappe af om søndagen ved at gå i stykker.

3 frække pelikaner i Batemans Bay.Mon pelikanen tror den er en måge, i hvert fald virker det ikke som om den passer helt ind; utroligt den ikke falder ned.

Vi kørte til Batemans Bay igen, hvor vi så 7 pelikaner. Umiddelbart tænker man jo mest måger ved havnen/kysten i en by, i hvert fald når man er i Danmark. Måger var der nu også en del af, og vi prøvede ihærdigt at få en del af vores mad, octopus og squid and chips (grillet ikke friturestegt), men det var da også forståeligt, det smagte godt. Især en måge var meget nærgående. Den manglede begge fødder, men havde dog resterne af dens ben. Den kunne ikke gå særlig godt, og det så ud til at gøre ondt. Til gengæld kunne den flyve. Som det ses på billedet var jeg nær blevet fløjet ned. Den hang simpelthen der i luften og rykkede sig tættere og tættere. Den hang længe fordi jeg havde tabt en pomfrit på bænken. Puha det kan man kalde nærkontakt med naturen.

En måge, der er ved at overfalde mig.

Vi kørte, efter at have købt ind til aftensmaden, videre til nationalparken Mimosa Rocks National Park. Den første vej, vi kørte ned ad, da vi så et skilt med navnet, var selvfølgelig ikke det rigtige sted, hvilket vi først ud af senere. Vejen var meget ujævn med masser af huller og store sten, der stak op. Vi vendte straks om efter at have nået enden af vejen. Desuden var der ikke mulighed for at betale afgift. Vi kørte videre, og fandt det rigtige sted, noget bedre terræn, men stadig var bilen ikke helt glad for det. Det så meget øde ude og slet ikke så hyggeligt, som den anden nationalpark. Der var ingen mennesker og ikke mange steder man kunne slå telt op. Ildelugtende toiletter og ingen vand. Vi vidste heller ikke, hvordan vi her skulle betale afgifter, da der ikke var noget sted med information. Skiltet sagde bare man skulle betale ved en collector, men om der dukkede en op vidste vi ikke.

Aftenstid ved Mimosa Rocks National Park.Vi nyder vores morgenmad på en altan i Merimbula.

Så vi drog videre mod Merimbula, mest for min skyld, for jeg havde det ikke helt så godt. Det var efterhånden blevet lidt mørkt, så der var en del wallabies ude. Vi så en på vejen, som efter et stykke tid, hvor vi lyste på den forsvandt. Lige som vi var ved at komme helt ud var vi ved at støde ind i en wallaby i siden af bilen. Anders kørte, jeg kunne se, at den blev lidt panikslagen og vendte sig nogle gange. Vi snakker om millimetre, så havde vi ramt den. Stadig lidt i chok, båden wallabien og jeg, kørte vi forsigtigt videre. Vi fandt et motel, som vi faktisk havde været og spurgt om plads hos på vejen derop. Dengang var der fuldt booket, noget med en hvalfestival, men der var ledige værelser denne gang. Værelset var ikke så hyggeligt som det i Bega, men til gengæld var der altan. Her nød vi vores morgenmad; færdigkøbte, tykke pandekager varmet i en brødrister med skovbærmarmelade og dertil en mango og lidt bananer.

Udlejeren var i vældigt snakkehumør og anbefalede os at tage til Walhalla, en af de steder hvor der var det store “Goldrush”, men da vi gerne ville være hjemme om søndagen, besluttede vi, at vi måtte gemme det til en anden god gang. Så vi drog videre til Eden, vores sidste stop i NSW, og sidste egentlige stop inden Melbourne. Her var vi inde for at se Killer Whale Museum. Det var ikke så galt med prisen, men der var heller ikke så meget at se. Det handlede om en killer whale eller på dansk spækhugger “Old Tom”, som engang skulle have hjulpet nogle mennesker med at jagte andre hvaler. Det var en vældig historie, som efter sigende skulle være sand, men den virkede bare lidt for uvirkelig. Historen kan læses her nedenunder, hvis man er interesseret (klik på den for lettere at læse).

Historen om “Old Tom” - Killer Whale (spækhugger).Anders ved Killer Whale Museum i Eden, NSW.

Vi spiste frokost i Lakes Entrance, men sikke kedeligt det var. Jeg havde godt nok læst, det skulle være kedeligt, så derfor gad jeg ikke planlægge en overnatning, da vi var i gang med planlægning af vores tur til Sydney. Og det var vist godt det samme, men ikke om jeg forstår, hvorfor så mange australier gerne vil holde ferie her, måske er der noget vi er gået glip af.

Nu er vi hjemme i Melbourne igen, og man skal lige vænne sig til, at det er hverdag igen. Der kommer ikke nogen og redder ens seng eller kommer med nye, rene håndklæder og shampooflasker. I det mindste er vejret blevet godt igen, og det skulle være dejligt her den kommende uge. Gaver har jeg stadig ikke set skyggen af, så jeg må nok desværre opgive håbet, det er jo efterhånden nogle dage siden, jeg havde fødselsdag. Jeg har dog fået et fødselsdagskort og mit dykkercertifikatskort fra mine forældre, så lidt kom der da. Og danske flag var der på, dem har jeg savnet ;)

Der er lidt bøvl med vores side med albums, i hvert fald med hensyn til at lægge nogen op, det skyldes vist, at vores server er blevet ændret, men vi arbejder på det, så jeg håber vi snart kan lægge billeder op fra Sydneyturen, men i det mindste er der da en forsmag her.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*