Phillip Island – mågekoloni og pingvinparade


Så var det tid til endnu en tur i australske omgivelser. Denne gang var planen Phillip Island, der ligger ca. 150 km fra Melbourne. Vi kom desværre først afsted ved middagstid lørdag og glemte vores liggeunderlag til campering, så målet var at finde et blødere sted af campere. Det gjorde nu ikke så meget vi først kom sent afsted, for der skulle ikke være så meget at se på Phillip Island end pingvinparaden om aftenen.

Vi havde smurt sandwiches hjemmefra, så skulle bare finde et sted at spise dem. Jeg var ret sulten, så ville bare spise hurtigst muligt, da vi ankom til Phillip Island. Anders ville gerne spise udenfor, ved noget natur, så vi endte med at køre til “The Nobbies”, hvor man kunne se et anderledes blowhole og nogle Seal Rocks. Vi havde ikke undersøgt, hvad det var for et sted, og det viste sig, at være en mågekoloni. Der var måger overalt, men ikke så mange ved picnicbordene. Lad mig allerede nu sige, at ja det var en STOR fejltagelse, at begynde at indtage sin mad her. Anders spiser jo hurtigt og fik sin mad i fred, selvom der stod en arrig måge og knurrede som en hund og observerede os og maden. Anders havde tabt et lille stykke salat, men pyh der skete ikke noget, så jeg spiste fortsat videre. Pludselig uden nogen tegn kom der en måge flyvende over mit hovede. Ikke så elegant for den ville jo have sandwichen og jeg kunne mærke dens ben i mit hår. Jeg ville allerhelst væk med det samme, men gav det et forsøg mere. Flere måger forsøgte samme strategi bagfra, hvor frækt. Nu var det nok, så jeg rejste mig, men det blev bare værre, for det var som om de nu tydeligere kunne et min sandwich, hvilken de havde bestemt sig for, tilhørte dem. Jeg løb for livet og kastede sandwichen i en lukket skraldespand. Hvis ikke der lige havde været en skraldespand havde jeg nok i ren panik smidt den på jorden, hvilket nok havde gjort situationen værre. Der stod godt nok advarsler om, at hvis man fodrede mågerne kunne de blive aggressive, men faktisk behøvede man ikke engang fodre dem. Ok det var måske deres territorium, vi var på, men stadigvæk.

Udsigt fra The Nobbies.En mågeunge, The Nobbies.

Det begyndte at regne en smule, da vi gik turen rundt ved mågekolonierne; jeg frygtede for mit liv, og vi turde ikke engang spise en gulerod, som vi havde med. Men vi kom da helskinnet videre. Jeg ved ikke, hvad der er med måger og mig, de elsker virkelig at angribe mig. Til gengæld er de meget nærgående fluer mere vilde med Anders end jeg, det betyder dog ikke at jeg ikke får min andel af fluer; fluer er der nok af.

En Minor-pengivn, Phillip Island.Der var en håndfuld døde måger, mest halvvoksne mågeunger, men det er jo også survival og the fittest derude, når der er så mange måger. Vi så en enkelt pingvin, der lå i en hule. Billedet var svært at tage, men hvis man ved det er en blå og hvid pingvin (en Minor-pingvin), som en af dem vi skulle se i aften, så kan man nok se det.

Vi har før oplevet talende toiletter, f.eks. det vi benyttede os af i Auckland lufthavn, men det vi oplevede på Phillip Island slår alligevel det andet. Udover forklaringer hvordan man lukker og musikken i baggrunden, får man lige at vide, at maxtiden man må være derinde er 10 min. Så ikke noget med at sidde derinde og læse en bog og lave andet end tisse. Efter 10 minutter vil døren så blive åbnet :)

Jeg nyder udsigten ved Flynn Beach, Phillip Island.Aftensmaden bestod af thairetter inde fra byen, hvilket især prisen taget i betragtning var rigtigt godt, og der var masser af mad. Bagefter tog vi lidt ud til Flynn Beach, for at få tiden til at gå inden pingvinparaden, som ca. startede kl. 20.30, men kl. 20 var det godt at dukke op, af hensyn til at få en plads og måske kom de tidligere. Desværre var de dyre pladser udsolgt, men det var sikkert også fint nok med de andre pladser.

Jeg fik lige lyst til at hoppe lidt.Der var en del surfere i vandet, der ventede på den helt rigtige bølge, eller i hvert fald en bølge, der var lidt større end de forrige, så de kunne blive transporteret helt ind til strandkanten. Imens hyggede vi os med at tage billeder og nyde udsigten. Det var stadig forholdsvist lunt, men efter vores strandtur skiftede jeg dog til lidt varmere tøj, for vi skulle jo sidde og vente på pingvinerne, der kommer op fra havet.

Pingvinparaden på Phillip Island er en event eller hvad man skal kalde det, der skrev hver aften efter solen er gået ned, så tidspunkterne varierer lidt. Pingvinerne man kan se er de såkaldte Minor, der ikke er mere end ca. 33 cm høje. Så fra afstand kan man ikke se så meget. Det varer ca. 1 time inden alle pingviner er kommet op fra havet og er trasket hjem til reden. Desværre men også godt det samme må man slet ikke tage billeder af dem. Så jeg har ikke noget billede af de mange små, søde pingviner. Men det ville også være meget forstyrrende for de stakkels pingviner, hvis der var en blitz- eller bare billedestorm hver dag. Det ville jo forstyrre, deres vaner og naturlige opførelser. Alligevel var der i hvert fald en, der tog et billede, hvilket vi kun var nogle stykker der så.

Det tog sin tid før det første lille hold pingviner kom op af vandet. De prøvede mange gange, men valgte så at hoppe i vandet igen. Grunden til dette skyldtes formentlig de mange måger, der ventede på dem og måske bølgerne. De ville i hvert fald helst være mange inden de troppede op. Det var meget underholdende at se på, men desværre var det et stykke væk og kikkert havde være kanont. Hvorfor er det, når man får at vide, at man skal blive siddende, så især andre kan se, at alle skal bevæge sig og stå op. Der er ret egoistisk, fordi de gerne vil se, skal vi andre ikke have lol. Faktisk var det sjovere at se pingivnerne fra broerne end fra platformen på stranden, hvor vi sad. Man kunne se dem meget tæt på. Men sikke de kan larme, formentlig over territorier. Det sjoveste var nok, at når der var en pingvin, der gik i stå og et andet hold af pingviner, kom bagfra, gik de alle i stå og ventede. De ville jo helst være i flok. Det virkede også til tider, som om nogle pingviner havde glemt, hvor de skulle hen; nogle kom da også uden for nettet og måtte hjælpes på vej igen. Parringssæsonen var i gang, så der var nok kun ca. halvdelen af de 5000 pengiviner, der bor i området, resten ligger i reden.

Vi overnattede på en kedelig og godt fyldt camping og husvognsplads, men det var billigere end motel. Til trods for, vi havde glemt de gode luftmadrasser, sov vi udmærkede, for vi lå på græs og ikke hård jord som før. Eneste minus var, at der blev ret fugtigt, fordi græsset allerede var vådt og så regnede det om natten.



2 kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*