Det lækreste og blødeste moskusuld – vundet


Sikke dog en fantastisk overraskelse. For nogle timer siden ringede det på døren, og en præmie var ankommet til mig. Jeg havde lige vundet 2 nøgler = 165 gram af det lækreste, Qiviut-garn, naturfarvet (brun) og en lille pose til at have det i fra Arnica.

Præmie fra Familie Journal - Moskusokseuld (underuld)

Det var hos Familie Journal, hvor det var tiltænkt et babysvøb. Nu har jeg jo ikke børn, og det her luksusgarn til en værdi af 1270 kr for de 165 gram, det skal bruges til noget godt. Men hvad mon? Det sætter selvfølgelig sine begrænsninger, hvor store projekter man kan lave. Men i hvert fald skal det mønster, jeg finder testes godt igennem med andet billigt garn, så jeg har styr på det. Så jeg siger også lige tak til den moskusokse, der har doneret sin underuld :)



5 kommentarer »

  • Lene siger:

    Hej og tak for din kommentar på min blog.
    De ugler jeg laver skal syes mest i hånden. Der er kun lidt maskin arbejde. Så hvis du vil, kan jeg sende dig et mønster. Det er hjemmelavet, men jeg skal se om jeg kan gøre det gennemskueligt. Send mig en mail, så sender jeg det med posten.

  • Merete siger:

    Det var da en vild præmie at vinde. Det garn er bare sålækkert. Tillykke

    • Dorte Klerke siger:

      Tak. Ja jeg var også noget overrasket. Hvis du har forslag til projekter eller opskrifter modtages de gerne. jeg har ikke så meget idé om hvor meget man kan lave af den mængde.

  • Lone Clausen siger:

    Hej. Kom tilfældigt forbi her og læste om dit store held. Jeg har selv lige bestilt moskusuld fra Grønland og skal bruge ca. 100 g en-trådet til et pænt stort sjal. Så der er mange muligheder. Halsedisser, pulsvarmere, sjaler, stolaer m.m. Det er så blødt og lunt, så det synes jeg næsten du skal udnytte. Held og lykke med det. :-)

    • Dorte Klerke siger:

      Hej. Ja det var godt nok heldigt. Desværre har jeg ikke turdet strikke noget endnu. Det er 2-trådet det her, men sjaler er altid en god ting. Er ved at være færdig med en halsedisse, så hvis jeg bliver glad for den kan det jo være jeg skal prøve med moskusgarnet. Vil, hvis det ikke skal være sjal, lige teste med et “billigt” garn først.

      Det skal helt klart være noget til mig selv, selvom kæresten hele tiden siger, strik da noget til mig….Tænker også mere et sjal er noget, jeg vil være mest glad for og mest anvendeligt, det er bare med at finde det rette mønster – hvis der er hulmønster rækker garnet jo længere ;)

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*