Min første ugle


Sikke en forkølelse, jeg har pådraget mig i fredags, weekenden var godt nok ulidelig, men en gave i postkassen fik virkelig humøret op, og fik mig lyst til at være lidt kreativ. Det var en gave fra Lene fra “Livet som sådan” – så sødt af hende. Jeg troede jo kun, jeg fik mønsteret, men jeg fik et ugle-starterkit, se her.

Ugle-starterkit - fint pakket ind

Og udpakket så det sådan her ud.

Udpakket ugle-starterkit

Så kunne jeg jo ikke andet end at gå i gang – jeg har nemlig tit for vane, at samle opskrifter/idéer uden at komme videre, fordi man f.eks. mangler noget. Da vi havde været ude hos svigerforældrene og vi først kom hjem ved aftenstid, tænkte jeg det nok var bedst at vente til søndag med ugleriet – så var jeg mere frisk og der var dagslys.

Udklippet stofdele til ugle

Nu laver jeg ikke så meget for tiden end at strikke, og faktisk har jeg ikke rigtigt lavet noget kreativt med stof, ikke andet end det man skulle, da man var i skole eller efterskole. Så mit sykørekort, trænger vist til at blive brugt. Men der er så også en god grund til det, jeg har ikke noget, man sådan ville kalde en symaskine. Men den blev fundet frem den lille maskine.

Mini symaskine

Men da det meste af uglen skulle laves i hånden og symaskinen kastede jeg mig ud i det. Lad mig lige sige at symaskinen faktisk har en speed-knap og lys, så kom ikke her. Til gengæld er der masser af spoler og nåle med :) Men den kan så kun frem (og kun almindelig sting) og går i stå hvis stoffet bare er det mindste tykt, så der blev bandet noget. Tror jeg næste gang bare skal lave i hånden, hvor jeg tror, jeg kunne lave det pænere, eller få fat i en større maskine, men hvor skal den dog stå ;)

Et styks færdig ugle

Og her er hun så helt alene, Ursula Ugle, tror jeg hun skal hedde.

Ursula Ugle

Det var selvfølgelig først, da jeg havde limet dele sammen, at jeg bemærkede at øjnene var længere fra hinanden og næbbet ikke var gemt under øjnene, som på Lenes. Nå næste gang. Jeg havde lidt svært ved at få den til at stå selv, også selvom jeg fyldte lidt ris i bunden og ellers bare bamsevat.

Hun skal stå og pynte og holde mig med selskab på arbejdet (ikke at jeg sidder helt alene, men alligevel – når alle andre har billeder af børn, så kan jeg vel have min ugle) :D Så endnu en gang tak til Lene for den fine gave.

Jeg blev forresten også færdig med min sommertop, og som sædvanlig er jeg aldrig helt tilfreds, jeg er stadig bedst til at strikke med uld, da det ikke giver sig så meget, så min aflukningskant ikke bliver pænt. Og så skal jeg være bedre til at strikke mere stramt. Generelt er der nok en del vundet, hvis jeg kan optimere og forbedre min strikning. Jeg mangler dog at få indkøbt perlemorsknapper til pynt, så kan den komme på bloggen.



12 kommentarer »

  • Lene siger:

    jeg synes din lille ugle er super fin!!
    Jeg er imponeret over dine knaphulssting, de er virkelig flotte. Mine første lignede noget blæsten havde fået fat i.

  • Dorte Klerke siger:

    Tak. Jeg er også godt tilfreds med det første forsøg trods symaskinens modvilje til at samarbejde.

    Det er første gang, jeg laver de der knaphulssting, men det tager da godt nok noget tid. Jeg vidste ikke helt, hvor lange de skulle laves.

  • Halina siger:

    nej hvor er den sød den ugle. Hvordan fandt du til Lene? Hvad betyder ” Livet som sådan” . Er den en bog? Det er godt at du lagde en cm bånd, så kn jeg se at uglen er lille. Jeg troede først at det var en pude. Jeg så nemlig puder i form af ugler.

    • Dorte Klerke siger:

      “Livet som sådan” er navnet på hendes blog – hun laver mange kreative ting, og jeg fandt hende enten ved link fra andre blogs eller søgning i google – det kan jeg ikke helt huske. Nej den er ikke så stor den kære ugle, men pynter fint på arbejdet.

      Ja det er meget populært med ugler over det hele :)

  • Halina siger:

    aj nu kan jeg også se hvor lille er din symaskine.

    • Dorte Klerke siger:

      Ja den er ikke stor – den havde meget svær ved at sy denne lille ugle, og jeg måtte lappe den lidt bagefter i hånden. Men hvor skulle jeg have en symaskine. Hvis vi engang får et hus er det en anden sag – der kunne jeg godt tænke mig et hobbyrum.

  • Halina siger:

    det er rigtigt. Det mangler plads. Jeg har ellers mange gange tænkte på dig når jeg så gode tilbud til Singer symaskine.

    • Dorte Klerke siger:

      Ja jeg kunne også godt tænke mig en symaskine, selvom jeg ikke bruger så tit – det er tit nemmere at reparere bukser og bluser på maskine, især når det tit er i syningen, det går op.

  • Sikke søde ugler :) laver også selv dog ser de lidt anderledes ud :) elsker og se andres kreationer og blive krativ selv :D

    • Dorte Klerke siger:

      Hej Lone
      Mange tak. Desværre er denne ikke mit design, men det kommer nok. Synes også man bliver meget inspireret af at se andres kreative idéer – det var sådan, jeg også startede.

      Må lige se, om jeg kan få lidt tid til at kigge mere på din hjemmeside.

  • LindaS siger:

    Supersød ugle. Jeg er lidt vild med din mini symaskine, hvor har du den fra?

    • Dorte Klerke siger:

      Hej Line
      Mange tak. Den lille symaskine har jeg kun set et par gange, for ca. 7 år siden. Der købte jeg den i superbest til 249 mener jeg. Der var en del tilbehør til, men den er faktisk lidt vanskelig at sy på, og den kan kun sy fremad. Men efterhånden kan man få en stor symaskine til billige penge .

      Jeg er meget glad for investeringen af den store pfaff, som så godt nok er meget dyrere :)

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*