Der forsvandt det forårshåb – snekaos og sommertop


Ja det begyndte jo at sne allerede i går eftermiddag, da jeg havde hentet min cykel fra cykelhandleren (4. eftersyn, så er den klar til foråret), og det var en kold og blæsende tur hjem. Men jeg havde ikke drømt om, der skulle komme så meget, og så den forbandede vind, det gør jo bare ondt værre. Jeg gik ned til bussen, men måtte efter 30 minutter forgæves gå hjem igen. Jeg valgte så at tage fri, da jeg havde nogle timer tilovers i stedet for at arbejde hjemme, da mail ikke fungerede og min programmeringskode (model) kører så langsomt over fjernadgang.

Snekaos  d. 16. februar

Og jeg havde ellers lige glædet mig over de dejlige påskeliljer og så kommer al den sne.

Så mens Anders stadig er i Hobro (tog afsted i går til frokost, og skulle komme hjem i eftermiddag i dag), kunne jeg slappe af herhjemme. Lidt oprydning, hurtig kreation af hjemmelavet pizza til frokost, da jeg ikke havde andet herhjemme og virkelig ikke gad ud i det vejr igen. Og så skal jeg nu snart i gang med at strikke lidt mere – jeg har vældig overvejet mit næste sjalprojekt, hvor jeg har prøvet at lave eget design, men det driller lidt og der skal modificeres hele tiden. Billedet af mig med toppen på er ikke så godt; jeg måtte bruge selvudløser, så synes jeg det er lidt sværere at få et ordentligt, skarpt billede.

"Sigsag"-top af Lene Holme Samsøe

Men til gengæld fik jeg syet knapper i min sommertop, men det har været lidt svært at rynke toppen foran og sy knap i – der kommer ikke så meget udskæring af det, desværre. Toppen er lidt kort, men ellers er jeg KLAR til sommer og sol, men det er der åbenbart andre, der mener jeg ikke er – æv det sne. Vi har fået nok nu.

Helt tæt på - ryggen

Mønstret helt tæt på – ikke helt så stramt, men mere stramt og jævnt end jeg før har lavet i andet end uldgarn.

Toppen forfra



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Jeg skal snart på strikke lynkursus hos dig. Det er også flot den top. Husk solcreme mindst faktor 15 i store mængde også på maven. He he

    • Dorte Klerke siger:

      Ja det kan være, du skal det, ellers er der som sagt, mange steder man kan finde hjælp og inspiration. Videoer af strikketeknikker er gode, da jeg kan puase, spole frem og tilbage og se en teknik udført igen og igen, og så samtidigt med, jeg selv prøver at strikke :)

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*