Ædetur til København samt garnkøb


Anders’ forældre havde inviteret os til en tur til København, med spisning i stor stil, så det var jo svært at sige nej til, når nu, vi går så meget op i mad. Af sted 9.20 (+ forsinkelser) med fly fra Aalborg. En masse sne var kommet i tirsdags, så vi var lidt bekymrede, men vi fik kørt bilen ud i lufthavnen uden de store problemer – der var selvfølgelig glat. Anders’ forældre turde ikke køre fra Aars med bilen, så de tog bussen.

Vi startede med en kop kaffe og kage hos Pandekagehuset, og så var det ellers tid til garnindkøb diverse steder. Jeg havde hjemmefra forelsket mig i et “Swiss Cheese scarf” – nu omkaldt, “Ostetørklædet”, da jeg har set nogle gå rundt med det, og endelig fundet opskriften. Så det måtte jeg have hos Bette Design. Det skulle strikkes i Kauni (også for at få opskriften). 98 kr kom jeg af med for 140 g – men jeg kan nu se på nettet, at det enkelte steder kan findes billigere. Det ved jeg så til en anden god gang.

Garnkøb i København - 17. februar

Det blev til 4 Marianne Isager-garn, 100 % alpaca. Det grå skal gå til en halsedisse til Anders, og jeg får formentlig ikke brugt det hele, og det lysegrønne er til mig, måske en hue og nogle pulsvarmere. Og så var der lidt noget strømpegarn i regnbuefarvet, som jeg bare måtte have :D

Frokosten blev indtaget på “Pierre Andre”, som også var en af dem, der er med i “Copenhagen Dinner Week” – hvor man kan spise 3 retter for 200 kr – dog er der ikke nogen valgmulighed, da det er denne måde, de holder prisen nede.

Forret:

* Risotto m. muslinger og karry

Hovedret:

* Perlehønebryst m. rodfrugter og timiansauce

Dessert:

* Ananascarpaccio m. limesorbet

Dejlig mad, men generelt manglede der lidt salt, desværre. Perlehønen havde ikke så meget smag, og tilbehør måske lige kedeligt. Desserten var lidt anderledes, men jeg synes den der limesorbet virkede lidt for parfumeret, men sådan er lime jo.

Aftensmaden blev indtaget på “Kultorvet no 5″, som også er med i Copenhagen Dinner Week, og heller ikke en, vi havde prøvet før.

Forret:

* Kartoffel-porre suppe med strejf af trøffel

Hovedret:

* Økologisk dansk kalv
Braiseret kalvespidsbryst samt en lille kalvepølse med friskhøvlet peberrod og lun salat af vinterens rodfrugter
Timiansky

Dessert:

* Alsaciske æblekage med crumble og vanille is

Udmærket mad, især desserten var bare fantastisk god, en blanding af en crumle og en creme Brulee og så med is til. Hovedretten var også dejlig, meget mørt kød men kalvepølsen var kedelig og tør. Igen manglede der salt i alle retter.

Det var en dejlig tur til København, og så er der ellers på arbejde i morgen, fredag.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*