En stille dag med jordbær og hummer


image
I går var blot en stille og rolig dag, uden de store mål, bare en trasken i byen. Vi startede med at se Gulbenkian-museet. Et museum, hvor en enkel samler gennem ca. 40 år har samlet ikke mindre end 6000 genstande til sig, alt fra mønter og sølvtøj til malerier og skulpturer. Inde i byen nød vi et halv kilo jordbær, dejlig store og saftige men endnu ikke så smagfulde.
image
Om aftenen, efter vores sædvanlige plyndring af loungens snacks på hotellet, drog vi ud igen. Jeg fandt mig et går discountsko som så pludselig var yderligere nedsat, 7 euro er til at betale sig fra. Og det var vist godt for dem anden hælespids fra mine støvler faldt af efter maden og kunne ikke findes. Så jeg måtte skifte sko, og da det er helt nye sko gnaver de jo, men der var ikke så langt hjem.
image
Jeg tror efterhånden, vi har fået dækket vores blækspruttebehov, men vi tog det nu alligevel igen, og det var igen dejligt, men det er mest den 8-armet, altså den med de store tentakler, de kan finde ud af. Bagefter en dejlig, men lidt tung ret med ged, men det er ikke så tit man får. Sidste ret var en hummer- og rejerisret, som Anders siger er det den udgave, man har råd til, der var nemlig også en kun med hummer.
Ingen dessert, men vi får også nok på hotellet, godt nok i omvendt rækkefølge.

image
Vores dessert blev en pakke seranoskinke og 5 små, forskellige portvine. Dejlige, men ikke helt så stor forskel på de 5, de ældste var mere runde i smagen og ikke så kraftig. Et hurtigt karbad og så i seng til lyden af dryp fra brandalarmen. Ja det startede i går morges, der må være sprunget noget ovenover, i hvertfald drypper det stille ned.



1 kommentar »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*