En dejlig ferie med en desværre stresset og kaotisk afslutning


Vi startede dagen stille og roligt med stor morgenmad og så en tur i zoo. Selvfølgelig var vi uheldige at nok nær alle Lissabons børnehaveklasser også skulle derind. I guder så mange børn :) Vi startede med at se noget af søløve/delfin-showet, men der var sååå lang pause inden delfinerne kom på, at vi kun så meget lidt til delfinerne; vi måtte gå, så vi kunne nå, at se resten af haven. Showet var meget show for galleriet med høj musik og falden på falden komedie, men det er åbenbart, det de “unge” vil have. De var helt oppe at køre, og det er utroligt, så tålmodige, de egentlige var, men de hoppede og dansede rundt, og det er vel heller ikke tosset at komme lidt væk fra skolen.
image
Så fik vi set lidt til girafferne, og der var rigtigt mange på et ikke så stort set, der var vel 9, og imponerende nok for en forholdsvis lille zoo. Det er nu flotte dyr, og så kan de også se fjogede ud :D
image
Lemurerne var dovne som de fleste andre dyr, og de var så langt væk, en skam, for det er hellers dem, jeg ser mest frem til. Men så morede jeg mig vældig over flamingoerne. De måtte hele tiden jage de drillende duer væk.
image
De er flotte, men ser til tider også klodsede ud, prøv bare at se den flamingo, bag de 2 andre, det er da en underlig måde at sidde på, sådan at bukke modsat, men der var faktisk flere, der gjorde – sjovt, jeg har aldrig set dem sådan før. Det må da gøre ondt at rejse sig op.

image

Vi syntes begge, der var sparet på skyggepladser i de fleste burer, og det er en skam, for så har dyrene det ikke godt – flere virkede irriterende, vi så en masse araer på meget lille plads, de var virkelig sure, og larmede helt øredøvende. Vi håber virkelig, de var ved at lave plads til dem, for det går altså ikke, at de begynder at pille fjer af sig selv eller hinanden.

Elefanterne så ud til at have det godt, trods ikke så mange steder at søge hen fra skyggen – de havde et vandfald med vandhul, og det kunne de lide; at sprøjte med vand. Men der gik jo ikke lang tid, før de atter var igen med at kaste med sand for at blive dækket.
image
Og så gik turen ellers hjem. Første flyvetur var en del forsinket og i forvejen havde vi ikke meget tid til at skifte, og typisk var gaten i den heeeeeelt anden ende – kan du sige stress. Vi nåede det, men fik så ikke tid til at købe en bid brød med, og fik et ekstra security med, hvor jeg dog elsker dem. Nå der er jo ikke andet end at gøre, som der bliver sagt, og vente til de snøvler sig færdig.

Næste fly blev også forsinket, for vi startede 20-25 senere, da der var meldt, at grundet kraftig vind i København, var der kun en landingsbane tilgængelig – formentlig kun den med/mod vindens retning og ikke igennem. Vel fremme, blev Anders og jeg hurtigt glade for kun at have håndbagage, ikke nok med vi havde kort tid til at skifte fra udenrigs til indenrigs, så havde Cimber- og SAS-ansatte, der håndterer bagage valgt at gå i strejke, guderne må vide hvorfor. Det havde varet fra kl. 19.30 (og vi skulle med flyvet kl. 22.55). Der var mange aflyste afgange. Men hvad nytter det, Anders og jeg kun har håndbagage, når de andre, der skal med flyet har bagage.
image
Vi måtte længe vente i uvished, og jeg har mere ondt af dem, der havde ventet på forskellige afgange. Omkring kl. 23 var deres fagmøde færdigt, og de var gået tilbage til arbejdet, men det betød nu alligevel mere ventetid, når alt sådan skal i gang igen. Kl. 1 var vi hjemme i lejligheden efter en taxatur. Lynhurtigt lidt pølser ned i mavsen og så i seng.

Hvor er jeg glad for jeg allerede hjemmefra havde sagt, jeg kom senere på arbejdet, det var nemlig hårdt tiltrængt :)



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*