Lad mig se dig riste den bønne!


Morsomt indslag fra P3 “Kaffesangen”

Kaffesangen

Det er 3. gang, der ristes egen kaffe her i lejligheden. Og det er stadig resterne fra julegaven, som Anders fik af mig. Hvis det bliver godt, kan det jo være der skal investeres i en kafferister i stedet for at bruge ovnen. Den er godt nok hverken billig eller lille sådan en rister, men i længden er det billigere at købe rå bønner og riste selv. Selvfølgelig kan man ikke riste lige så godt, som med de store industrimaskiner, men kan man bare lave en kvalitet, man er tilfreds med, er det jo også godt. Og vi holder jo af at lave tingene fra bunden.

De rå bønner spredes ud på bageplade og de dårlige sorteres væk.

Rå kaffebønner spredes ud.

Så er de klar til at komme i ovnen ved en 200 grader.

Klar til at komme i ovnen.

Så er de kommet i ovnen, og vi venter på at de knækker/popper 2 gange. Det ser vældig morsomt ud, sådan som de hopper rundt og nærmest laver en dominoeffekt på hinanden, som en omgang lopper :D

Ca. 125 g rå kaffebønner er kommet i ovnen.

Desværre er det ikke til at tage ordentlige billeder af hvad der sker derinde, og det er ikke godt at åbne lågen. Det begynder at dufte dejligt af kaffe, men efterhånden som de bliver færdige lugter de mere brændte.

De ristede kaffebønner rystet godt igennem.

Så er de færdige, og det er bare med at få dem ud. Ud på altanen hvor de kan blive rystet igennem, så skallerne kan blive sorteret væk. Det sviner lidt, og jeg håber underboen kan lide kaffe. Se alle de skaller på altanen :D

De færdige kaffebønner sorteres til sidst - sikke det sviner.

Der sorteres lidt i dem, og så bliver de ellers hældt på en pose men lukning, så de i ca. 1 uges tid kan gasse af og blive klar til brug.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*