Gletschervandring, pandekagesten og huleudforskning


Efter vores dyre overnatning i Haast kørte vi tidligt om morgenen den 12. januar videre til Franz Josef, hvor vi skulle vandre på den berømte gletscher.

Franz Josef-gletscheren.Fik vi al udstyr, vandtætte jakker, huer, bukser, sko m.m. Det var godt slidt, og jeg fortrød hurtigt vi ikke havde brugt vores egne vandrestøvler, især på grund af vabel på den ene fod; skoene var for store. Vi brugte dog egne sokker, hvilket var noget bedre end dem vi fik udleveret. Vores kamera havde vi også taget med, men da det regnede og blev værre senere på dagen, blev det ikke til mange billeder. Efter at være blevet sat af bussen vandrede vi ca. 3 km hen til gletscherens start. Før i tiden strakte den sig længere. Afstanden der hen så slet ikke ud til at være næsten 3 km; igen er vores øjne mestre i synsbedrag.

Start på gletschervandring.Vi skulle derefter have “spikes” på, så vi kunne gå på isen. Det var faktisk hurtigt man vænnede sig til at trampe af sted for at få bedre fast, men at gå op og ned at stejle og høje trin var lidt vanskeligt, når man følte sig som en klovn i for store sko, men det gik. Efter nogle timers vandren holdt vi en kort frokostpause; også godt det samme, for man blev hurtigt koldt selvom man havde rigeligt med tøj på. Det var sjovt og flot at vandre på gletscheren, og når man kom højere op var det ren is og ingen sten. Utroligt som vand kan antage mange former og lave flotte mønstrer, når det eroderer isen. Desværre var der for meget regn til, vi ville risikere at udsætte vores kamera for det. Alt i alt var vi ca. 4 timer på isen, og mens vi gik der oppe hørte vi også at hulen nedenunder os styrtede sammen. Det betød også, at vi ikke kunne komme tilbage samme vej; den var oversvømmet nu. Så vi måtte op over klipper, men det var da også en god rask vandretur. Godt man har træning fra Routeburn Track. Nå ja, der var endnu et dansk par, utroligt.

Det meste af dagen gik med gletschervandring, så vi valgte at spise tidligt. Det var det værste mad, jeg fik. Fish and chips, ja tak men det var godt nok badet i fedtstof og for mig uspiseligt, for man fik det så dårligt. Anders fik nogle lammepølser, der var ok. Da tjeneren kom for at tage tallerkner og spurgte om det havde smagt, svarede jeg ikke. Jeg havde allermest lyst til at sige “nej, det smagte ikke godt”, men sagde ikke noget. Det var egentlig meningen, at vi skulle campere lidt uden for Franz Josef, men da det var et kedeligt vejr, besluttede vi, at køre lidt videre. Sikke en dårlig idé, for de få små byer vi kom til, så døde og forfaldne ud, så vi endte i Greymouth, næsten 200 km nordpå. Efter at være blevet godt irriteret på hinanden fordi al motel eller lignende var optaget, valgte vi, det eneste sted, vi kunne se der var frit, en bed & breakfast. Kiwi Palms hed det, og det var faktisk hyggeligt nok. For 80 nzd dollars for en nat med morgenmad, godt 320 kr, var det faktisk ret godt. Hyggeligt med et stort, delt badeværelse. Man sov dejligt i de store senge og morgenmaden, næsten serveret på sengen, var udmærket; toast, marmelade, frugt, kaffe, juice samt yoghurt med müsli.

Men jeg tror vi har lært, at vi ikke bare skal køre videre, det er ikke altid det ender godt. Det er en af de få overnatning, vi ikke på forhånd havde bestilt, så det er fristende at komme længere næste dags destination. Der var kun godt 60 km til Punakaiki, hvor vi ikke havde det store planlagt udover at se pandekagestenene. Her havde vi bestilt plads på et slags hostel. Jeg var lidt skeptisk, for hver gang jeg hører ordet hostel tænker jeg straks det værste, og nej det er ikke kun på grund af filmen. Men det var faktisk op, og det var billigt. Stedet lå hyggeligt, og en ældre dame stod for det. Der var ingen nøgler til rummet, så vi lod det meste blive i bilen.

Punakaiki pandekagesten.Inden vi havde tjekket ind havde vi, selvom det smådryppede lidt, fået set pandekagestene. Desværre var der ikke meget gang i de blowholes, der skulle være omkring stenene, men det gjorde ikke det store. Pandekagestenene var nu ret flotte og igen kan man forbløffes over naturen. Vi spiste en frokost, jep lam igen, selvom vi altid inden siger, vi skal ikke have lam. Men lam er nu godt, og det er jo billigt hernede. Efter at have stillet bilen ved vores hostel, vandrede vi en lille tur; vejret var klaret op. Vi vandrede ned til den hule, jeg havde læst om. Det var gratis at gå der ind, og hvis man var heldig kunne man se glowworms. Det var vi ikke, men vi fik alligevel udforsket den lille hule; godt vi havde en pandelygte med, for man kunne ikke se, hvor man skulle gå. Vi vandrede hjemad, hvor vi tog en lille lur. Jeg havde været så underlig træt hele dagen, selvom jeg da havde sovet godt og lidt længere. Trætheden forsvandt ikke efter at have sovet en lur, desværre. Efter aftensmaden, som stod på pasta, blev der tid til at læse lidt og så ellers tidligt i seng.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*