Delfinsvøm og crayfishspisning


Krebs i Kaikoura.Sidste nye sted, inden vi igen var i Christchurch, var Kaikoura. Her kørte vi til den 16. januar om morgenen. Det sidste stykke inden man kommer til Kaikoura er fantastisk. Her er der sæler hele vejen langs kysten. Vi stoppede kort for at se på dem og tage nogle billeder, der var endda unger. Inden vi kom helt til selve byen, stoppede vi ved vejen og købte nogle dyre crayfish/krebs til 39 stykket, ca. 160 kr. Alt for dyrt, men det skulle være herligt, så det måtte prøves. Vi fandt hurtigt vores campingsplads og slog teltet op. Det var ikke noget specielt sted med natur, bare et billigt overnatningssted. Og ja her var der sørme også danskere. Herefter nød vi vores dyre krebs, på en bænk med sporks og citroner. Ikke noget der var maden værdig, men nu man havde brugt alle pengene på krebs, må man nøjes med det man har. Mæt blev vi ikke, men det smagte himmelsk.

Krebs forberedes og spises i Kaikoura på en campingsplads.

Efter vores festmåltid tog vi ud på en lille vandretur. Her fik vi set alt fra sæler til gæs. Der lå allerede 2 sæler, ikke langt fra parkeringspladsen, så dem måtte vi lige ned at se. Det var der andre, der også gjorde, men typisk, så er der altid nogen, der skal gå for tæt på. 20 meter var anbefalingen. Jeg tror endda de fik rørt ved en sæl, men heldigvis skete, der ikke noget. De kan faktisk løbe temmeligt hurtigt de sæler. Hvorfor man ikke kan overholde anbefalingerne, såvel for dyrenes men også vores sikkerhed forstår jeg ikke. Det er vilde dyr, og de skal have lov at være i fred; man kan sagtens se dem på afstand.

Specielt en sæl morede vi os over på hjemvejen, var en sæl, der lå helt alene på nogle stenklipper. Den lå og sov, men da vi kom tættere vågnede den, og sikke træt den så ud. Det er hårdt at være en sæl, og den kæmpede med at holde sig vågen og slæb sig meget modvilligt ned i vandet for at starte på aftenens jagt. Bemærk dens øjne på billedet nedenunder, det er vist sådan de fleste ser ud, når de lige er vågnet.

Sæl ved Kaikoura.

Næste dag den 17. januar var vi allerede oppe kl 4.37 for at mødes til delfinsvøm (Dusky Dolphins) inde i byen. Vi fik udleveret udstyr, der bestod af våddragt med hætte (de fleste fik en todelt, også jeg) og finner. Vi havde jo selv vores masker og snorkler med. Herefter så vi en lille film og delfinerne, og så var det ellers op i bussen. Det var nu heldigvis kun en kort tur på 5-10 minutter. Op i 2 både og så afsted i ca. 30 minutter. Turen kunne variere meget afhængig af, hvor delfinerne befinder sig, men omkring kl. 9 skulle vi være tilbage. Der var godt nok andre afgange, men vi havde hørt, at denne tur skulle være bedst, da delfinerne kommer hjem efter at have jaget hele natten. For at beskytte delfinerne, kan der kun være et bestemt antal svømmere i, desuden er det også begrænset tid, man kan være i vandet, for delfinerne skal forblive vilde. Så vi blev delt i 2 hold. Heldigvis var Anders og jeg med i det hold, der skulle svømme først.

Dusky Dolphin i Kaikoura.

Vi fik i alt 3 svømmeture; ikke alle af samme længde, da man blive bedt om at komme op, hvis delfinerne mister interessen, og svømmer videre. Det første dyk var langt det bedste og også det længste. Jeg var helt alene sammen med 5-6 delfiner omkring mig. Det var vigtigt at holde deres interesse ved at svømme rundt, dykke ned og f.eks. nynne igennem snorklen. Jeg holdt mig mest til at svømme lidt rundt og nynne, selvom man følte sig godt dum. Men det lod til at virke. Vandet var klart nok, men der var en del skidt. Det var en sjov og meget anderledes oplevelse. Desværre troede jeg, da jeg hørte et horn, at det allerede var os, der skulle op, så jeg mistede lidt tid ved at svømme frem og tilbage, men det var stadig fantastisk. I de 2 andre svømmeture, var der ikke nær så mange delfiner, og det virkede allerede som om de havde mistet lidt af interessen, men jeg så da en babydelfin, der svømmede synkron med sit mor; hvor var den sød.  Det andet hold fik 4 små svømmeture, men delfinerne virkede ikke helt så nysgerrige, som hos os. Imens kunne vi nyde synet oppe fra og tage nogle billeder. Her fik vi også den lille babydelfin at se, mens den trænede i at hoppe og te sig skørt. Den klarede det nu meget godt.

Telt i værelse, Christchurch.Kl. ca. 9 var vi tilbage i Kaikoura og vi besluttede at køre til Christchurch med det samme, for både at få mere tid der, men også at kunne slappe lidt af. Vi havde bestilt værelse på et bed & breakfast, men der var sådan lidt hotel over det, men kun 2 toiletter til de mange værelser. Heldigvis var det kun en nat, så det gik fint nok. Vi slog straks vores telt op i værelset; der var plads nok og det trængte til at tørre. Senere kom hotelpersonalet forbi, da der skulle flyttes en seng ind igen til vores værelse. De fik sig noget af et chok og overraskelse, da de så teltet. Det var vist det sidste, de havde regnet med at se. Så fik de da noget at more sig over.

Ellers lavede vi ikke det store. Vi spiste en lammepizza til frokost, så endnu en måde at få lam på. Den smagte fint, men lammet var lidt sejt. Vi slappede af og fik set lidt af byen. Til aften fik vi thaimad, og jeg fik noget af det stærkeste, jeg nogensinde havde fået. Jeg måtte hurtigt give op, selv Anders stod af med hensyn til min ret især. Så det er vist sidste gang, jeg tager noget som ikke er mildt, og især ikke når man skal flyve tilbage dagen efter! Vi kølede maven og læberne af med en is.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*