Fiskepedicure – så har man set det med


I Stansted Lufthavn kan man få 10 minutters fiskepedicure, mens man venter på flyvet. Umiddelbart er sjovt navn, for jeg troede pedicure altid var noget forbeholdt skønhedssaloner, men jeg kan se via google at navnet pedicure bare betyder “forbedring af udseende af fødder og negle”, så den er måske god nok.

Fiskepedicure i lufthavnen i London Stansted

Men jeg kunne nu ikke lade være med at tænke “stakkels fisk”, da jeg så en mand med noget eksemlignende på fødder. Vi har jo selv prøvet at fisk smager på én, når vi snorklede i Cook-øerne. Så forsigtigt og man kunne næsten ikke mærke det – så måske der også er lidt afslapning forbundet med det.

Så er der gang i pedicuren

Flyveturen gik fint nok selvom ventetiden i London Stansted var lang. De har nogle dejlige sandwich, som jeg fik dengang Anders var 9 måneder i England, en sandwich med krebsehaler, rucola og lidt mayonnaise. Men nu har jeg virkelig fundet en favorit: krebsehaler, chilimayonnaise, mango og masser af koriander, mums. Brødet er ikke noget specielt men det hører til i en klassisk engelsk sandwich.

Åh jeg blev irriteret på vores første del af rejsen; en polsk eller russisk stewardesse har simpelthen så ubehøvlet. Hun havde lige delt blade ud, som alle gik i gang med at bladre i, men da hun gik i gang med sikkerhedsdemonstrationen, prikkede hun til mig og spurgte om jeg gad høre efter. Aldrig er jeg blevet udsat for det og alle de andre måtte lystigt bladre videre, hmm. Senere ville min mor på toilettet, men det måtte hun åbenbart ikke – ikke i den ende, hvor hende stewardessen stod, så min mor prøvede den anden vej, hvor de var flinke til at flytte sig med salgsvognen og endda åbnede døren for hende, mystisk. I det mindste kom vi da 20 minutter tidligere frem i Katowice.

Vi kom frem sådan 22.30 ca. hos min familie i Gliwice efter min fætter havde hentet os og vi havde været forbi hotellet med vores ting. Det var en hyggelig aften, og de havde alle pænt ventet med at spise aftensmad (tilsyneladende spiser de meget tidligt mad normalt, sådan kl. 16-17 stykker). Vi sad 8 rundt om bordet og guffede til os. Desværre kan jeg ikke så meget polsk, og kan kun forstå noget af det, så jeg havde svært ved at kommunikere med min tante men de andre kunne mere eller mindre engelsk, så det gik.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*