De tolv apostle og Ballarat Wildlife Park


Pelles spring ved de tolv apostle.I går fik vi også set de 12 apostle, som er et must på turen. Det var da også vældigt pænt, men der var alt for mange turister, så det var med at mase sig igennem for at få taget billede. Men vi fandt dog tid til, at Pelle Flåt kunne få sit længe ventede bungyspring her. Han var jo lidt ked af, han ikke fik mulighed for det i Queenstown, så vi havde lovet ham et.

Det meste af i dag blev brugt på at se en masse lookoutpoint, så vi stoppede hver 3-400 meter for at se noget. Det var om morgenen, så vi havde det hele for os selv. Det er sjovt, de fleste af disse udkigspunkter ikke rigtigt er nævnt, for de var i hvert fald flotte. Her nedenfor er lidt billeder fra de 12 apostle og Loch Ard George, som er de mest kendte på turen. Udover disse på vi bl.a. London Bridge, som i 1990 gik i stykker på midten, og efterlod to mennesker strandet på den anden side. De måtte redes med helikopter, men havde vist prøvet at undgå medierne, da vist havde en affære. Tsk tsk, så det er åbentbart stedet, man tager sin elsker med hen.

Anders og jeg ved de 12 apostle.Loch Ard George ved Great Ocean Road.

Det var ellers meningen, at vi skulle bruge en weekend på at tage til Ballarat Wildlife Park og Lerderderg National Park for at vandre. Men da turen forbi Ballarat kun var 30 km længere, fik vi kombineret det. Vi har heller ikke så meget tid tilbage, så det var jo fint nok. Desværre når vi nok ikke at komme til nationalparken, så det må vi have til gode.

Wombat Show.Vi har snakket længe om Ballarat Wildlife Park, hvor vi især havde store forventninger til deres Wombat Show. Som Anders havde jeg også et billede af wombatter, der hoppede over forhindringer og skulle udføre tricks. Det var da heller ikke helt ved siden af, selvom det kun var en enkelt ung wombat. De fortalte også, at en wombat kunne løbe 40 km/t, hvilket man ikke umiddelbart skulle tro; wombatten er jo ret stor og vejer fra 40-80 kg. Men den kunne da løbe. Vi fik også mulighed for at klappe wombatterne. Pelsen er noget stridig og lidt som et vildsvin ville have, men de var da kære. Det var ikke det eneste dyr, vi fik klappet. Vi fik lov til at klappe både en koalaunge og en koalamor. Og nøj hvor var de bløde. Jeg klapper en koalaunge.Jeg har længe gået og sukket efter at kunne holde og klappe en, men da det er forbudt i nogle stater, herunder Victoria, havde jeg helt givet op. Holde den måtte vi ikke, men i det mindste at kunne klappe den, var også dejligt. Billederne blev ikke helt perfekte, men de var gratis. De havde dog et sted, man kunne få taget billeder med koalaer til næsten 90 kr. Men jeg tvivler på, man fik meget mere ud af det, at holde den må man jo ikke.

Vi spiste forresten også vores frokost i parken; nudler fra The Noodle Box. Men vi fik ikke lov til at spise i fred. En meget, og jeg mener MEGET nærgående kænguru kom og tiggede om mad. Vi prøvede at ignorere den, men det hjalp ikke. Det endte med, at den begyndte at tygge i mine bukser, som jeg jo stadig havde på. Fyyy frække kænguru. Så jeg flyttede om på den anden side til Anders og skyndte mig at sluge maden.

Tiggende kænguru.Anders prøver at se truende ud, så kænguruen kan forstå, at nej du får ikke noget.

Der var kænguruer overalt i parken. Der lå en foran toiletterne og spærrede det hele. Men det var ikke bare for sjov, den lå rent faktisk og “trådte af på naturens vegne”, så senere på dagen var der godt skidt til. Men jeg fik da klappet en stor del af kænguruerne, og nogle var endda bløde, især ungerne.

Kvalitets kænguruklapning.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*