Ahhhhhh forår…


Endelig! Det jeg har ventet længe på. Den forårsfølelse man får, når solen skinner, fuglene kvidrer og haven så småt vågner op med blomstrer og planter. Ingen sne og regn.

Så det fejrede jeg i går ved at tage ud i haven og tage lidt billeder af blomster, så det kunne foreviges. Jeg smider lige et udvalg her, men der er flere i mit fotoalbum, under billeder.

En samling vintergækker.   Erantis.

Det så ellers ud til at være en god dag, i går. Anders kom hjem, og vi havde planlagt en tur til storcentret for at kigge efter sko og evt. lidt tøj. Vi stillede os ned for at vente på bussen, der holder lige ud for os. Vi går ind og stempler, og sørme om der ikke igen er noget galt med afstemplingen. Denne gang var zonen forkert. Så med det samme går vi op til chaufføren og brokker os. “Det er lige meget”, siger han. Ja den er god med ham, det er jo os den hænger på. Så jeg siger vi skal videre med bus til storcentret, og vi så ikke kan bruge kortet videre fordi der nu står zone 2 og ikke 1. Hvis vi skal fra zone 2 (der uheldigvis eksisterer i Aalborg Øst), så skal vi jo bruge 3 zoner.

En mørkelilla krokus.    Tusindfryd.

Det kunne han ikke gøre noget ved, han havde ikke fejlklipningskort og han kunne jo ikke skrive på den for så kunne man ikke klippe mere på vores kort. Altså de andre NORMALE chauffører plejer jo at skrive på det, hmrfff. Vi sætter os tilbage og jeg er ret irriteret, sådan en idiot får jeg sagt. Heldigvis hørte han det ikke.

Vi står så af ved busterminalen og går ind og klager i busbutikken, inde i Kennedy Arkaden. Det kunne hun desværre ikke hjælpe os med, men hun gav os nummeret til Citytrafik, som var dem, der stod for 17eren. Vi skal have sendt et klagebrev, men desværre fik vi ikke navnet på ham den dovne, der kørte bussen. Jeg har tit oplevet ham klage og skælde ud og være doven. Han skældte mig engang ud for at have en stor ting med (jeg kan ikke lige huske hvad det var en lampe måske), for det var jo ikke en flyttevogn, og jeg skulle spørge først og bla bla bla. Faktisk havde jeg et ekstra klip for Anders gik hjem, så jeg havde jo egentlig betalt for en ekstra passager, som jo så bare i mit tilfælde var en stor lampe og andet skrammel ;)

 Lyslilla krokus.    Forladt sneglehus.

Nå efter vores tur i Bilka (vi fandt ikke sko desværre), blev det jo lidt sent, og Anders gad ikke hjem og spise, og han havde jo lovet at invitere mig ud at spise engang. Så det blev i dag. Vi var på pengvin, en Tapa og Vincafe. Vi valgte hver 6 forskellige tapas, og det smagte dejligt. Det enste jeg var skuffet over var den karrysuppe med kylling ingefær, citrongræs og koriander man kunne få. Den var tynd og smagte ikke af så meget, som den jo egentlig burde med de ingredienser, og så var der bare et lag olie ovenpå. Men alt i alt god mad og vin.

Erantis, ovenfra.    En vintergæk, hvordan den ser ud indeni

Så tog vi i biografen og nød først en øl (nej da er du tosset, da ikke mig ;) ) og en chokolade med flødeskum. Det var dejligt at varme sig på den, for jeg havde taget lidt for koldt tøj, jakke og sko på. Jeg regnede jo ikke med vi blev så lang tid ude.

Det er godt nok lang tid siden jeg har været i biografen, men jeg er jo også nødt til at spare når jeg stadig er jobsøgende :( Vi så “Pans labyrint”; en mexikansk film om livet i Spanien 1944 og om en pige og sin fantasiverden. Den var faktisk ret god, selvom der var en del skyderier, men det hjælper jo at have en flok feer og en faun. Så den kan godt anbefales.  Vi var vist en 6-8 stykker der var inde og se den kl 21.20, så vi havde sal 3 næsten til os selv.

Vi endte med at vandre hjem; vi gad ikke vente 20 minutter på bussen, og da især ikke hvis det var samme dumme buschauffør, der kørte. Men det var også dejligt, efter at have siddet ned inde i biografen. Puha det er vist blevet et langt indlæg, så jeg stopper den her ;)



1 kommentar »

  • Halina siger:

    Det var en dejlig forårsstemning, jeg har oplevet lige nu på din blog. Skønt.
    Men det var nu lang brok over denne bustur.
    Jeg undrer mig, at I gad bruge så meget tid til at klage, men så har i været sammen. Det føltes som om tidens tempo var pludselig så langsomt.
    Nu kommer det smarte skriveri.
    “Alle mennesker bliver ulykkelige. Det er ikke interessent. Det interessente er, hvordan man tackler det.” Det er opgaven, også når det gælder kræft”. Karen Blixen

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*