The Grampians National Park


Det var meningen, jeg til Anders’ fødselsdag skulle have lavet hjemmelavet pasta med noget fyld og sauce til, men i stedet lavede vi det så sammen her inden vi tog på udflugt. Vores første hjemmelavede, og ikke sidste gang, pasta med fyld af and og krydderier. Det var kanont, og især da også så meget arbejde vi lagde i det; vi havde kun en kagerulle.

Vi ville ellers være taget afsted lørdag til søndag, men da de havde et februartilbud, tog vi afsted fredag den 29. februar; der var halv pris, så en del at spare. Nu er Anders jo også 25, så vi sparede også alderstillægget, herligt. Desværre er det vores sidste tur i Australien, i hvert fald i denne omgang.

Vi havde besluttet at tage på en del mindre gåture end en lang og hård overnatningsvandring i Grampians National Park; så ville vi kunne se flere af de anbefalede steder. Vi kørte næsten uafbrudt til Halls Gap, der ikke er noget specielt. Der var fyldt med fugle, der sang om kap, men alt var meget dyrt.

Anders ved Silverband Falls i Grampians.Vi spildte ikke tiden ret meget og tog på vores første lille tur; Silverband Falls. Silverband Falls er et vandfald (falder 15-20 meter), der beskrives som et forsvindende vandfald, hvilket også kan ses på billedet. De fleste vandfald falder ned i en pøl af vand, men dette vandfald forsvandt ned undergrunden; der var ingen pøl af vand. Hvad der har gjort, at vandfaldet opfører sig sådan ved vi ikke helt, men forholdsvis tør var jorden i hvert fald.

Dernæst stod den på en lidt længere tur, dog kun knap 5 km, men det skulle være en af de hårde ture. Så slem var den nu ikke, heldigvis. Det var turen til the Pinnacle via Grand Canyon. Og sikke en flot tur. De der sten i lag, helt utroligt at naturen har skabt sådan noget. Vi havde droppet at tage vandrestøvler på, men der var dog nogle steder, hvor der var glat, men der var en del der klarede turen i sandaler.

Anders ved Grand Canyon i Grampians.Anders ved Pinnacle i Grampians.

Vores sidste lille tur, ved aftenstid, var en tur til the Balconies, som før blev kaldt the Jaws of Death, som det vist er tydeligt at se, hvorfor. Klipperne ligner en kreaturs store gab.

Mig ved the Balconies.The Balconies eller the Jaws of Death, som de også kaldes.

Det var så dyrt i Halls Gap, så vi kørte til Stawell, der udtales Stall. Det skulle være den nærmeste storby. Her købte vi en færdigstegt kylling, lidt tortillaspandekager og noget dip samt en cheesecake til dessert ;) Vidunderlig mad hehe. Vi overnattede på en campingplads; billig men larmende overnatning. Vi havde papegøjekoncert det meste af aftenen og om morgenen. Det var også her vi mødte en meget stor and; der opførte sig som en hund. Udover at tigge om mad og kigge på os med “hundeøjne” var den genial til at hoppe og fange stykker af pandekage.

Der var også tid til enkelte små udflugter om lørdagen, inden vi skulle køre hjem. Vi tog turen op til Mount William. Turen var ikke så gal, for der var asfalteret vej, men det var alligevel et stejlt stykke. På vejen så vi en flokfuld Gang Gang Cockatoo; både hunner og hanner. De er nu så fine. Der var en dejlig udsigt fra toppen, men det er det nu tit.

Jeg nyder udsigten ved Mount William i Grampians.Herligt at varme sig i solen.

Før vi satte kursen hjemad var der lige tid til at få en muffin, men ikke om vi kunne spise den i fred.

Wattlebird i Halls Gap.Der var en fræk fugl, som jeg tror vi har hørt før, en wattlebird, der insisterede på at ville spise krummerne. Den landede endda på mine ye solbriller, men det blev den også skræmt af. I alt er vi kørt ind til Halls Gap ikke mindre end 6 gange, og det taget i betragtning, at det var en forholdsvis kedelig by.Søndag den 2. marts stod den på luksusmiddag; vores afslutningsmiddag for Australiensturen. Oksemørbrad med aspargeskartofler, asparges i prociutto, salat af ruccola, pære, parmesanost med citrondressing og persillepuré som sauce. Til dessert stod den på passionsfrugt- og mangoflødeis med passionsfrugtssirup. Alt selvfølgelig hjemmelavet. Og isen var godt nok himmelsk, og mindede meget men selvfølgelig bedre end den passionsfrugtsis man kan købe i føtex, derhjemme. Så jeg skal sikkert hjem og lave den til mine forældre, nu de som mig også er vild med isen fra føtex. Det var i hvert fald en kanon afslutning på Grampiansturen men også turen til Australien.



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Herligt med de højder. Det må være pragtfuldt at hæve sig så højt op over jorden.
    Og den mad i spiste.
    Den lille frække fugl har sådan en sjov hægesmæk, som en minikalkun.

  • Dorte Klerke siger:

    Ja det er kanont, at være så højt oppe og i midten af ingenting; man føler sig så lille.
    Den frække fugl, en wattlebird, ventede bare på jeg gik fra bordet, så kastede den sig straks over kagekrummerne. Den var ligeglad med, at Anders stadig sad der, det var åbenbart mig, der var den store trussel, hehe.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*