Molskroen


Molskroen

Som sagt var vi lørdag aften på Molskroen i Ebeltoft. Vi valgt at få en aperitif til at starte med – det var vist adgangsbilletten til deres snacks. Anders fik en Cava og jeg fik en Brachetto – åh hvor smagte den bare godt, virklige jordbæragtigt og smagen af sommer. Den kan man vist drikke meget af – lige som Asti.

Dansk smørrebrød – snacks til drinks

Det bagerste var røræg med ål, dernæst stegt fisk med mayonnaise, tomat på spid og kartoffelsalat (cremen var indeni)

Dansk smørrebrød

Det bedste var ålen, men sikke en smag, der var i tomaten – man følte det helt som en gang ketchup.

Hertil fik vi brunet smørcreme og friskost med dild og radiser.

Brunet smørcreme

Og det lækreste brød – allerbedst var nu fennikelbrødet eller skulle man kalde den lakridssneglen; jeg må tilstå, jeg spiste hele 4. Det andet var sådan en moderne slags snobrød.

Fennikelbrød og moderne snobrød

Herefter startede så selve menuen – 8 retter

Røgede Rømørejer, crouton, mayonnaise

En mild ret, men en fin start på aftenen. Rejerne var kun let røgede og sammen med citronen og croutonen passede det godt sammen. Her fik vi et glas hvidvin, som gerne skulle holde til alle de lette retter. Anders var jo chauffør, så en vinmenu skulle vi ikke have – men det bliver også tit for meget med alle de glas vin.

Røgede Rømørejer, crouton, mayonnaise

Grillet makrel, agurk og brændt hvidløg

Sikke godt agurk og makrel komplimenterer hinanden. Agurk i form af suppe såvel som dehydrerede stykker og fuglegræs gav retten en dejlig søde. Alt pynter vist i musselmalet tallerkener. Det brændte hvidløg kunne man måske svagt ane. En gæst kunne ikke spise hvidløg, hvorfor de måtte lave en ny. Til gæstens forsvar var de ikke dansker og kunne derfor ikke læse menukortet, hvor hvidløget netop var nævnt.

Grillet makrel, agurk og brændt hvidløg

Dansk hummer, blomkål og kamillegranité

Det her var retten, jeg havde ventet på, ja altså udover desserten, men der er altid så lang tid til. Jeg frygtede godt nok kamillen, da jeg virkelig ikke kan fordrage lugten, smagen eller ej ok udseendet går da vist. Måske er det er noget fra min barndom, men jeg får det så dårligt af lugten. Men her mærkede jeg det egentlig ikke. Granitéen kan retten en kold og frisk følelsen, som tog man hummeren lige fra havet. Og hummer det er godt – men der er sjovt nok altid for lidt af det, men til deres forsvar, var der mere end jeg har fået mange steder.

Dansk hummer, blomkål og kamillegranité

“Omelet”, ærter, dildolie og sprødt skind

Dette var i vores øjne menuen achilleshæl. Omeletten smagte ikke af så meget, men måske var det mest for konsistensen skyld at den var med. Men jeg kunne desværre ikke lade være med at tænke på rå æggehvide; du ved den der blævrende udseende, det har inden det bliver pisket. Og ærlig talt har vi smagt ærter, der var mere smagfulde. Kyllingeskindet var ok, men det bedste ved retten var de syltede rødløg; der var virkelig smag i dem.

"Omelet", ærter, dildolie og sprødt skind

Naturlig gulerod, malt og citron

Så pynteligt, det ligner jo en friskoptrukket gulerod. For mig var den lidt for bitter, og der var virkelig meget malt. Jeg følte lidt det var som at gnaske i grofthakket kaffe. Anders kunne bedre smage sin gulerod, mens jeg syntes min druknede i smagen af malt. Til gengæld er det altid et fint med rå kammuslinger eller saltsyltede kammuslinger, som det jo var.

Naturlig gulerod, malt og citron

Kalvemørbrad og brissel, porre, kryddersmør og sovs

Det undrer mig lidt, at de serverer mørbrad. De mange andre fine restauranter bruger selv ikke et så dyrt stykke kød og smagen er tit meget større. Desværre var den også lidt sej, i hvert fald lige det første stykke jeg skar. Toppingen var virkelig god. De friske Karl Johan-svampe var dejligt knasende og sødmen fra forårsløget i midten fuldendte retten, næh det var måske den kraftige boullion, der gjorde det. I hvert fald var det en fryd at spise.

Kalvemørbrad og brissel, porre, kryddersmør og sovs

Braiserede kalvehaler, toner af lakrids

Dagens sidste ikke søde ret. Faktisk er det lidt løgn, for godt nok var det ikke en dessert, men rødbedernes sødme kunne faktisk narre én til at tro det modsatte. En ordentlig gang sommertrøffel fik vi revet henover og en meget parfumeret sovs hældt over. Sommertrøflen er meget mildt, men kunne dog stadig smages. Under rødbederne lå så, hvad vi ville kalde confit af kalvelhaler. Dejlig kraftig i smag og passede dejligt med lakridssmagen fra estragon og fennikel.

Braiserede kalvehaler, toner af lakrids

Rabarber og yoghurt, karamel og brownie

Endelig kommer vi til det bedste, jeg ved, og det jeg altid bedømmer en restaurant på – desserten! Det er så meget beklageligt at vi følte, vi blev glemt – der gik 40 minutter fra forrige ret, hvor de ellers før kom i passende tempo. Men formentlig skyldtes det, det store selskab og en fyldt restaurant, men det burde jo ikke være nogen undskyldning. Nå tilbage til det lille snelandskab. Åh hvor jeg hader, når de altid skal hælde noget over når de serverer retten – ikke fordi det ikke smager godt, men det ødelægger tit udseendet, og jeg ville så gerne have et før-billede. Se nu bare det der yoghurtskind, det er knækket sammen (det lå over rabarberkuglen). Syrlig og intens rabarbersmag med marengs og dejlig karamel. Både siruppen, isen og rabarberstykkerne. Eneste minus var browniestykkerne – de var alt alt alt for hårde! Brownie er jo en blød kage, og selvom de havde kaldt det noget andet, var det stadig for hårdt – man skal passe på tænderne.

Rabarber og yoghurt, karamel og brownie

Ekstra ret med hvid chokolade og solbær

Alle, der havde valgt, den “lange menu”, som den hed – ja der kan laves mange jokes om navnet “jeg var på Molskroen og de gav mig den lange!”, fik en ekstra dessert fra køkkenet . Det er bare lige min stil – jeg var også lidt skuffet over, at der af 8 retter kun var 1 dessert. Billedet blev rigtigt dårligt for det var ved at blive mørkt og desserten var lidt mørk. Nedenunder lå hvid chokolade med hele solbær og så blev der hældt solbærsovs over og stukket et lille snobrød i. Dejlig ret.

Ekstra ret med hvid chokolade og solbær

Vi ville egentlig havde bestilt lidt kaffe til Anders, men det var blevet så sent, så vi ville bare hjem. Det er ellers også en god test for at se, hvad man får med. Normalt får jeg jo også lidt snacks selvom det kun er Anders, der får kaffe.

Jeg fik tilbudt en skammel til min lille taske. Det var da service, men syntes nu også det virkede lidt fjollet til min lille taske, men så risikerer jeg da ikke at spilde på den :)

Skammel til taske

Summassummarum så var det en rigtig dejlig oplevelse, og maden kan fint måle sig med de andre, gode steder, vi har været, Malling & Schmidt etc. selv Noma, men men, der er nu noget, der gør det til en renere og mere gennemtænkt oplevelse at spise på Noma. Af ting, der trak lidt ned kan nævnes vores placering i lokalet. Vi har de første der kom og blev placeret i midten, der hvor tjenerne konstant gik forbi. Desuden måtte vi vente 40 minutter på desserten, mens alt det andet gik mere flydende – især var det irriterende da vi havde små 2 timer hjem til Aalborg. Petrolinumlyset irriterede mig lidt; det lugtede, hvorfor jeg ikke var ked af det, da det gik ud (vind fra alle de gæster og tjeneren der passede os), der kom så en og tændte, men jeg prøvede diskret at puste ud igen.

Det er dejlig lyse lokaler og fin udsigt til havet. De larmende børn kan de ikke gøre for, men det var heller ikke i nærheden af at være på støjniveau som sidst på Norsminde Kro. Vi kom af med 1800 kr, men de snød også sig selv for en aperitif, men det må de om. Vandet var gratis, hvilket bare er et ekstra plus. Hader når det koster, i hvert fald når det er for dyrt og når det er per flaske.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*