Poor Knights Islands – dykning


Så er vi i New Zealand igen; denne gang nordøen. Desværre har vi alt for lidt tid, men lidt er bedre end ingenting. Onsdag den 12. marts gik flyveturen fint; vi fik desværre ikke solgt modem, for personen dukkede ikke op, så vi måtte efterlade i den lejede lejlighed, desværre, så det er nok smidt ud. Jeg fik mig endelig en dejlig fin koalaplysbamse ;) Efter vi landede i Auckland, fik vi straks fat i den lejede bil; ja vores telt skulle udsættes for en grundig test, men det gik hurtigere end i Christchurch. Ca. 200 km senere nåede vi til Whangarei (nordpå; Northland), hvor vi skulle overnatte. Aftensmaden stod på klam pizza fra Domino’s Pizza, men vi var så trætte.

I dag var der 2 dyk på programmet ude ved Poor Knights Islands; nås efter 30-40 minutters sejltur fra Tutukaka (ligger ca. 30 km fra Whangarei). Det var den bedste våddragt længe; den var let at komme i, men ok nogle steder var den lidt stor. Vi fik guide på, men der var stadig frit svøm. Min tank var lidt utæt og min BCD ikke så behagelig at trække vejret igennem, men det gik. Første dyk var fra Landing Bay Pinnacle og det andet ved Middle Arch. Det andet dyk det bedste, men der var en masse liv begge steder; ikke så langt fra hinanden. Desuden var jeg meget tæt på at løbe tør for luft; hvilket bestemt ikke er en rar fornemmelse. Vi så masser af rokker og moræner; rokkerne var meget store. Ja det er svært at beskrive det hele, og det er også sjovere selv at opleve det. Nu er vi så oppe på 16 dyk i alt; når vi kommer til Vancouver skulle vi gerne have 20 styk; meget forskellige dyk. Efter dykkene kørte vi langt sydpå til byen Hamilton, hvor vi overnatter i nat; der er gratis trådløst internet, så ville benytte lejligheden med et blogindlæg.

Tutukaka.Middle Arch.

Vi savner allerede Melbourne og Australien, men i det mindste oplever vi noget nyt, det ville være mere trist, hvis vi bare skulle hjem. Det skal nok blive godt på Cook-øerne!



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*