Hvad ville du gøre, hvis du kunne opleve den samme dag igen?


Det fik vi i hvert fald lejlighed til i forbindelse med vores tur til Cook-øerne. Vores første 16. marts brugte vi på at køre til Auckland, så ikke vildt spændende. Vi ankom 6 timer før flyvet skulle lette; vi havde regnet med det tog længere tid at køre fra Rotorua og til lufthavnen i Auckland. Ikke nok med det endte vores fly med at være 1 time forsinket. Det var ikke vores skyld; vi havde brugt de rigtige boardingskort, og ikke som den gang til Tasmanien, hvor vi kom til at bruge de gamle, da vi skulle tilbage til Melbourne. Det resulterede i, at vi var flere, der havde samme plads, og vi blev kaldt op over højtaler i flyvet; de skulle sikre sig, at vi rent faktisk var med. Det er faktisk utroligt, at det kunne lade sig gøre at komme ind på de allerede brugte boardingskort.

Der var ikke meget at lave i Auckland lufthavn, men på en eller anden måde, fik vi tiden til at gå; jeg kedede mig dog noget. Endelig kunne vi boarde flyvet til Cook-øerne! Heldigvis er det kun et ca. 4 timers flyvetur, så det var til at holde ud. Vi fik vores mad med gode is på flyvet, men der var ikke personlig underholdning; det var ikke lige så stort som det vi fløj til Australien med. De viste dog film på flyvet, men man fik ondt i nakken af at glo på det, men noget skal man jo lave, når man ikke kan læse eller skrive uden at få det dårligt.

Så det første gang vi oplevede den 16. marts var ikke noget specielt, men så er det jo godt, at man kan gøre det om igen. Vi landede i Rarotonga lidt i 12 om natten den 15. marts, men inden vi kom til vores hytte, var den allerede godt over 1 om natten. Så bare på hovedet i seng, med alle vinduer åbne; heldigvis er der insektnet for alle vinduer. Elviften i loften var ikke noget særligt, men vi havde nu alligevel tændt.

Mig den første dag ved vores hytte på Rarotonga.En af de fine solnedgange, som den kunne ses fra hytten på Rarotonga.

Der er ikke noget bedre end at vågne op, og det første man ser er en dejlig havudsigt. Vi brugte vores anden 16. marts på at se lidt af øen til fods, leje cykler, handle lidt og ellers bare snorkle og slappe af. Maden kunne være billigere, men ikke helt så slemt, som vi havde frygtet, i hvert fald nogle ting. Men for virkeligt at handle “billigt” skal man til “storbyen” Avarua, men det måtte blive en anden dag. Vi spiste ude den første dag, og fik her smagt en af de lokale retter, Ika Mata, som hurtigt er blevet en af vores favoritter. Ika Mata er rå tun marineret i lime- eller citronsaft serveret med kokoscreme/mælk og med lidt tomater, løg, gulerødder m.m. Det varierer fra sted til sted, men i hvert fald nogle ting er de enige om. Retten er faktisk ret let, selvom der er en del kokoscreme/mælk og god som frokost- eller forret.

Snorklingen på Rarotonga fandt vi hurtigt ud af var fantastisk; masser af fisk. Korallerne er ikke så imponere, faktisk er det ret kedelige og grå, men det gør ondt at ramme dem. Det fandt især jeg hurtigt ud af, av av.



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Nej hvor er du brun. Du ligne en Hawaiipige.

  • Dorte Klerke siger:

    Tak, men det er slet ingenting, det er jo bare starten, altså farven efter Australien, på de senere billeder er jeg mere brun. Men det er trist, nu begynder farven jo så småt at blegne, og det er trist for jeg hader at være bleg; brun er godt ;)

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*