Aitutaki – de første dage


Aitutaki fra luften.Flyveturen til Aitutaki var hurtigt overstået, ca. 40 minutter fra Rarotonga i et fly med plads til max 30 mennesker. Men vi fik da set øen oppe fra luften. Vi blev igen mødt velkommen med blomsterkranse. Desuden fulgte der en dejlig skål fuld frugt med. Den hytte vi havde bestilt var bare en “garden villa” men vi fik den dyre “absolut beachfront villa” til samme pris; der var kun et par/en famile udover os. Kanont kun at have 50 meter ned til havet.

Vi lavede ikke meget den første dag, udover at spise og slappe af. Derefter gik vi i seng, ja det vil sige efter jeg havde jagtet dyr i et stykke tid. Det var som at være i en zoo med geckoer (fredelige nok, men laver skøre lyde, næsten som en fugl), kakerlakker i forskellige størrelser (der var en rigtig stor en, der slap væk) og andre flyvende og kriblende dyr. Anders sov allerede, så det var bare mig, der måtte tage mig af dem. Efter et stykke tid gav jeg op; efter at have fået de fleste. Jeg gemte mig under lagenet, men havde dog svært ved at falde i søvn. Efter nogle timer var jeg nødt til at komme frem; det var så varmt og luft er der jo ikke lige så meget af. Vi fandt så senere ud af, at der var et vindue, der ikke havde insektskærm for ruden, der var åben, herligt. Det blev straks lukket!
Det er ikke forkert, når folk siger, der ikke er noget at lave, kun at slappe af. Der var næsten ingen liv i byen, men nu var det også søndag og især påskesøndag, så de fleste går i kirke. Vi fandt også ud af, at næsten alt var lukket, så vi endte med at vandre 20 km for at få mad og så selvfølgelig at komme hjem igen. Vi var dog heldige at få et lille lift ved lufthavnen. Frokosten blev indtaget på spisestedet Samade on the Beach, hvilket var mere af nød end af lyst. Vi havde hørt, at det ikke var det bedste sted, men det var faktisk ret skidt. Prisen var ok, men tunen var gennemstegt og tør; tunen blev endda serveret med bløde løg, underligt. Men vi var sultne, så det røg ned. Vi havde også samme dag forgæves forsøgt at leje en scooter eller rettere først at få fat i et Cook-kørekort, som man skal have for at køre scooter eller bil; næh nej et internationalt kørekort er ikke godt nok. Det blev først mandag vi fik erhvervet disse for ca. 10 kr stykket; ingen test eller billede på Aitutaki, så vi slap da i det mindste let. Vi fik også endelig lejet en scooter, så vi lettere kunne komme rundt på øen, hvilket er nødvendigt, da det er næsten umuligt at lave noget mad selv, og da slet ikke ret meget billigere.

Mig i hængekøjen på Aitutaki.

Ellers kunne man også benytte kajakker eller hængekøjen til at slappe af. Anders tog en kort kajaktur, men ellers gjorde vi ikke mere ud af det. Jeg selv foretrak hængekøjen. Men stille var der nu ikke, hanerne herovre galer konstan, og der er mange af dem. De nyder endda at starte et godt stykke tid før solen er stået op, så det er ikke noget med at sove længe. Vi er blevet så tossede af at høre på dem, at vi var begyndt at finde på skøre ting, som hanerne måske sagde, eksempler er “Jeg elsker motiooooon!”, “Det smagte kanooooont”, “Giv mig mere brøøøød” (ja vi fodrede dem faktisk; morsomt at se) “Din far er en kalkuuuun”, “Hvad med dig seeeelv?” eller “Jeg skal slagtes til juuul”; listen er lang ;)

En Aitutakikat; ligner en bengal.Det er ikke fordi, der er så mange dyr, katte og eremitkrebs. Kattene er meget tynde, så vi har forbarmet os over enkelte med lidt mad. Eremitkrebsene er til gengæld nogle sære skabninger. Er man ca. 1 meter fra dem, gemmer de sig lynhurtigt i skallen; de låser sig faktisk fast i skallen, så de er umulige at få ud. Men de er nu sjove at drille; tager man dem op kravler de næsten helt ud. Og de er også blevet sat på tests, om de kan kravle op fra sandet m.m. De helt store røde eremitkrebs, er vanskelige at få set ordentligt; har de først gemt sig, kommer de ikke ud foreløbig. De eneste man nemmere kunne observere, var de krebs, der havde en for lille skal ;)

Snorklingen er ikke så god som på Rarotonga; fiskene er mere skræmte og der er ikke helt så mange og slet ikke de store fisk, til gengæld er korallerne pænere og ikke helt så døde. Det vrimlede med søagurker, så man knap nok kunne vade nogen steder, heldigvis er de bløde og ikke skarpe som korallerne på Rarotonga, og søagurkerne lod til at være ligeglade.

Det var også mandag aftes vi stødte ind i en Island Night aften. Vi vidste det faktisk ikke, men vi havde besluttet at spise på Pacific Resort. Vi besluttede alligevel at prøve deres menu for aftenen; fast pris for 3 retter og underholdning. Maden var ok, men ikke noget specielt. Sidste del af underholdningen gik ud på, at nogle fra publikum skulle op og danse. Og ja jeg blev valgt! Det var derfor hun smilede så sødt til mig, hende den lille 3-4 årige danserpige. Desværre havde vi ikke kameraet med, men danset fik jeg. Jeg havde ellers lige troet, jeg skulle nyde min dessert, mens vi så underholdning, men det måtte vente til bagefter. Det var bælgragende mørkt, da vi skulle hjem og med højhælede sko på stranden i mørke er ikke nemt. Selvom man tager skoene af, undgår man ikke at støde ind i de mange sten eller koraller. Men det er meget sjovt at høre eremitkrebsene flygte.

Mig ved stranden inden vi skal ud at spise.Masser af stjernefrugter og passionsfrugter!

Nå ja frugten er genial her; stjernefrugter med smag! Så vi får ædt en masse stjernefrugter og passionsfrugter, mums.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*