Dykning i Aitutakis vand


Mig sammen med en skildpadde i Aitutaki.Den 25. marts var vi ude at dykke med Bubbles Below. Vi dykkede sammen med et andet par, der var på bryllupsrejse. Parret kom fra Australien, men manden var nu oprindelig fra England. De var virkelig flinke. Det er første gang, vi har været ude at dykke med nogen, der har færre dyk end os. De havde 15 og var advanced divers, mens vi havde 18 og kun var open water. Men man kan sagtens værre open water og have en masse dyk, og så være mere erfaren end nogen, der kun har 9 dyk men er advanced divers.

Dagen startede med at blive hentet om morgenen og dernæst prøve udstyr; det var hurtigt overstået, og vi var allerede i bilen igen, på vej ned til havnen. En kort sejltur; lige forbi brændingen fra lagunen, havde vi vores første dyk. Her dykkede vi gennem en passage, nogle steder lidt smalle og lavt til loftet, men scenariet var flot. Vi så også en del fisk, men igen de fleste som vi havde set ved snorkling ved Rarotonga. Men det var nu et dejligt dyk. Oppe i båden igen fik vi lidt forfriskninger, appelsin og kokosnød. Puha, der er meget væske i sådan en kokosnød, så det meste blev hældt overbord, så vi kunne spise kokosnødden. Det var vist mig, der kastede mig over kokosnødden, som slet ikke er så hård som derhjemme, men til gengæld også mindre kraftig i smagen. Resten af kokosnødden blev fodret til fiskene; det nød de vældigt. Især enhjørningefiskene var helt vilde med kokosnødden.

Anders og jeg under vandet i Cook-øerne (Aitutaki).En green turtle, en havskildpadde.

Det næste dyk var vi på jagt efter skildpadder, og de var faktisk ikke så sværre at se. Faktisk så vi dem allerede oppe fra båden, når de kom op for at få luft. Det var en fantastisk oplevelse, sådan nogle store dyr, der faktisk var ligeglade med, at man var der og rørte ved dem. Dog blev det lidt for meget for dem, så de svømmede afsted, men det var også kanont at se. Vores instruktør tog endda en ridetur på en, altså ved at holde om den, og lade den svømme afsted. Jeg havde ikke så meget luft som de andre, og selvom jeg havde øvet mig lidt i, at spare ved at trække vejret mere roligt og flere små end få store, så var jeg ved at løbe tør for luft. Heldigvis var der mere professionalisme over det denne gang, instruktøren gav mig sin reserve regulator, så jeg kunne bruge noget af hans luft og spare på min egen, som jeg jo skal bruge, når vi skal op. Han sparede endda på luften ved at holde vejret under vandet, men det tror jeg nu ikke var nødvendigt.

En moræne.Anders med en søagurk i hånden.

Da vi kom tilbage til deres kontor, hvor udstyret også var, fik vi lidt sandwich og kaffe/kakao/te. Faktisk havde han nær glemt at få betaling, men det gjorde ikke så meget, for vi var så begejstrede for dykkene, så vi bestilte 2 dyk til torsdagen også (den 27. marts). Det ville betyde, at vi ville komme til at dykke med samme par, hvilket var hyggeligt nok, der var dog en ekstra mand med, men han følte sig nok lidt udenfor.

Det der også var kanont udover selve dykkene, var at han tog billeder af os, hvilket jeg længe gerne ville have. Så det kunne jo ikke være bedre. Vi så hajer og skildpadder på dykkene torsdag, men ingen eaglerays (ørnerokker).



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*