Så kom vi til Canada


Vi ankom ved frokosttid i lufthavnen i Los Angeles den 30. marts. Anders havde bestilt fly til om ca. 6 timer, for at være sikre på, hvis der skulle komme forsinkelser, at vi kom med flyvet til Canada. Det sædvanlige sikkerhedstjek med fingeraftryk og billede blev hurtigt overstået. Jeg smed mine billige klipklappere ud, for de var både ødelagte og beskidte, og jeg ville nødig tages i tolden med dem, hehe. Vi prøvede at ombooke flyvet til Canada, men det kunne ikke lade sig gøre, desværre.

Huset med vores lejlighed i kælderen.Vancouver med kirsebærtræer.

Vi fik en ok frokost med kyllingesandwich med ceasarsalad ved siden af. Vi var trætte af flyveturen, så vi ville lige sidde lidt, og jeg kunne hvile lidt. Der gik ikke længe før vi begge var ved at falde i søvn, så vi besluttede os for at gå lidt rundt; det ville være træls at misse flyvet. Jeg ved igen ikke, hvordan vi fik tiden til at gå (spiste en tidlig aftensmad), men pludselig skulle vi boarde, juhu mere flyning, men heldigvis det sidste.

Der var et anderledes touchscreen underholdningssystem i flyvet, hvilket vi senere fandt ud af ikke virkede optimalt. Anders og jeg var nødt til at sidde hver for sig, og det var det, der gjorde, at jeg kom til at sidde ved siden af en polak, som nu boede i Canada (havde hun gjort i ca. 17 år). Det var hyggeligt nok at snakke med hende og alt muligt, Canad, Disneyland (der havde hun lige været med børnene og de var nu på vej tilbage til Vancouver). Det var utroligt som hun lignede min mor, udseende og væremåde; hun snakkede konstant ;) Men det hjælp da også på kvalme, at jeg kom til at tænke på noget andet end flyveturen.

Så langt så godt. Det var da også gået alt for let indtil videre. Vi kom hent il betjentene ved skranken og måtte nøje forhøres, for vi havde ikke flybilletter tilbage, og hvad skulle vi lave her (Anders skulle “arbejde”). Vi var efterhånden blevet lidt nervøse for, om vi overhovedet kunne få lov til at komme ind i landet. Jeg orkede i hvert fald ikke at flyve flere steder. Vi blev sendt videre til immigration, hvor det efter en snak løste sig, for Anders kunne fremvise legatets udsagn om, at vi havde penge nok. Så har nu lov til at være i landet i 6 mdr. Sikke et kaos med taxierne, selvom der var en til at styre dem; han gjorde det bare ikke så god. Folk blev sure og taxichauffører kom op at skændes med ham, der skulle styre hvem, der skulle med hvilken taxi. Men vi kom da endelig med en taxi og hen til vores hotel, Hampton Inn, hvor vi skulle tilbringe natten. Fint nok hotel til ikke så mange penge; badekarret blev flittigt brugt igen. Vi fik også tid til, kort at gå rundt i Richmond, som byen ved lufthavnen hedder; ikke noget specielt at berette.

Endelig kom dagen eller rettere aftenen, hvor vi kunne komme i vores lejlighed. Den 31. marts omkring kl. 18 stod vi foran døren og blev budt velkommen og vist rundt; endelig kunne man slappe lidt af. Vi måtte dagen efter betale husleje i 20 dollarssedler, dvs. 90 sedler af 20 dollars ;) ; utroligt man ikke kan få større i automaten. Men de forsikrede os om, at det var ok, de skulle alligevel bruge penge til indkøb.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*