Hjemmelavet tortillas med avocado, spidskål, salsa og kylling


Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har købt tortillaspandekager – de er jo så nemme at lave selv og smager meget bedre og dermed også mere frisk. For at sprede budskabet om at lave dem selv, smider jeg lige vores opskrift, som virker for os.

Først skal de dejlige tortillaspandekager jo laves. Her er varm mælk et must.

Hjemmelavede hvedetortillas

Mængde: 6 pandekager

Ingredienser:

5 dl hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 tsk olie
1 3/4 dl varm mælk

Fremgangsmåde:

Bland mel, bagepulver, salt og olie godt. Tilsæt langsomt mælken. Rør indtil en løs, klistret kugle er dannet. Ælt i 2 minutter på melet overflade. Dejen skal være fast og blød. Lad dejen hæve 20 minutter i en skål under fugtig klud eller dækket med husholdningsfilm et lunt sted. Efter dejen er hævet, del den i 6-8 dele afhænging af, hvor store og tykke du ønsker dem. Rul dem til kugler i handfladerne, og læg på en tallerken, så de ikke rører hinanden. Dæk kuglerne til igen, og lad dem efterhæve i 10 minutter. Det er vigtigt at lade dejen hvile, ellers er den elastisk og kan ikke rulles til en ordentlig tykkelse og form. Efter dejen har hævet, lægges kuglerne en af gangen på melet overflade og klappes ud til en cirkel med radius ca. 10 cm. Rul derefter med en kagerulle fra midten og ud til den er tynd og har en radius på ca. 20 cm. Arbejd ikke for længe med dejen ellers bliver den stiv. Lad de udrullede tortillas være dækket indtil, de skal steges.

I en tør pande på høj varme, steges tortillas en af gangen i 30 sekunder på hver side. Pandekagen skulle gerne begynde at puffe op, når den er færdig. Behold stegte pandekager i en serviet indtil servering.

Tip: De kan genvarmes i en tør pande eller i ovnen pakket i folie. De kan opbevares i lufttætbeholder i en dag eller to. Brug ølandshvedemel i stedet for og få mere smag.

Og så ellers til fyldet.

Sådan ser tortillaen ud inden den lukkes

Og så skulle den ellers bare rulles sammen og spises. Dejlig frisk med det syrlige fra limen og sødmen fra kyllingen og avocadoen.

Tortillas med avocado, spidskål og kylling

Hjemmelavet tortillas med avocado, spidskål, salsa og kylling

Mængde: 3 personer som aftensmad

Ingredienser:

6 tortillaspandekager (helst hjemmelavede)
300 g tomater
1 potte koriander
1 avocado
chilisauce efter smag
lime efter smag
1 fed hvidløg (det meste til kylling)
400 g hakket kyllingekød ( 5% er fint)
1 mellem løg
½ tsk spidskommen
½ dl vand
½ boullionterning
1/4 spidskål
peccorinoost

Fremgangsmåde:

Smid avocadoen i en hakker eller foodprocessor sammen med chilisauce, lime og hvidløg. Smag til med salt og peber - og selvfølgelig lime og chili.

Lav en salsa af tomater i tern og hakket koriander, smag til med salt og peber.

Svits finthakket løg i lidt olie på en pande, til de blive bløde. Tilsæt kylling. Når det er stegt tilsættes spidskommen, vand og bouillon. Lad det koge ind til det klæber sig om kyllingen som sauce. Smag til med salt og peber.

Smør guacamole ud på pandekagerne og læg et lag af fintsnittet spidskål ovenpå. Herefter en portion salsa, dernæst lidt kyllingekød og afslut med lidt fintrevet ost.



4 kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*