Min personlige creme


Så kom min unikke og speciallavede creme. Jeg vandt den sammen med 2 billetter til modeugen i København i august. Billetterne havde jeg solgt, eller det vil sige modtageren nægtede at betale; hvorfor hun ikke havde betalt ved modtagelsen, kan man kun gisne op – men jeg har i hvert fald lært at sørge for penge først. Nå men præmien vandt jeg hos BeautySpace. Mange tak for den fede præmie!

Lidt ekstra med i pakken grundet den lange ventetid

Det var en nyhed, som Elisabeth Gierus har lanceret, og os 3 vindere, var de første, der skulle have disse lækre cremer. Vi skulle udfylde spørgeskema, som gik et stykke tid inden, vi fik. Og desværre tog det lidt tid inden vi fik den, men det var bestemt ventetiden værd. Lidt ekstra var der også smidt i pakken; rensemælk og tonic.

En vundet creme fra Elisabeth

Og hvis nogen skulle være i tvivl eller have lyst til at snuppe den, ja så er der altså navn på :)

Dorte Klerkes creme

Den er meget drøj i brug. Kun lidt på spidsen af fingeren er rigeligt til ansigtet. Den er nem at fordele ud og tager ikke for lang tid at trænge ind.

Den er drøj i brug

Mon jeg kan nå at få den brugt, inden den bliver for gammel? Der står den skal bruges inden for 3 måneder efter åbning, men kan holde sig til 31.12.2012. Og da den lukker tæt til og man ikke skulle fjerne noget beskyttelse, satser jeg på, jeg har ca. 15 måneder :) Den dyre creme skulle jo nødig gå til spilde. Elsker lavendelduft, så det var jo det, den skulle dufte af. Lidt citrus synes jeg også den dufter af, men måske er det bare lavendlen, der giver indtryk af det. Cremen koster 1900 kr for 60 ml, så det er bestemt en heftig pris, som jeg nok ikke ville betale. Ikke sådan en speciellavet i hvert fald. Men nu kan jeg nyde den, og måske bliver det ikke så slemt at blive 30 år, den 9. november :p



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*