Joffre Lakes


Her er bagagerummet af vores lejebil med mig foran.Lower Joffre Lake.

Vores første weekendtur i vores nye lejebil – den er dog ikke så luksus som den anden, den har hverken varme i sædet eller soltag haha.

Jeg slapper af på toppen ved vores lille lejr.Joffre Lakes ligger lidt under 200 km nordvest for Vancouver; igen samme strækning som til Whistler, denne gang bare længere. Vandreturen er 11 km lang, det vil sige 5,5 km op og 5,5 km ned. Man kan så vælge at campere på toppen – der er plads til ca. 24 telte af varierende størrelse. Vandreturen starter med en lille afstikker til Lower Lake, som ligger i starten af vandreturen, herefter skal der gås ca. 3,5 km for at nå til den næste; Middle Lake. Turen afsluttes på toppen ved Upper Lake. Her kan man så gå det sidste stykke op ad klippen og få en udsigt over søen og gletscheren. Det meste af vandreturen foregår i en skov fyldt med en masse små og store sten; man skal være forsigtig.

Vandreturen var slet ikke så hård, som Stawamus Chief, men der var heller ikke så mange trapper. Men solen gjorde det hårdt, sikke en hede 30+ grader. Vi havde godt med vand med, men havde også købt en vandfilter, så vi kunne filtrere vandet på toppen, og ikke slæbe så meget – og uden klorsmag! Jeg skvattede dog nogle gange, som måsen måtte lidt for ;)

Vores lejr på den klippede bund ved Joffre Lakes.Jeg nyder lidt vand.

Vandet var isnende koldt, selv i denne hede, men det er nok ikke så underligt, når det nu er gletcheren, der smelter og løber ned i søen. Så vi havde altid dejligt koldt vand i nærheden. Vi valgte dog at vandre op på toppen for at tappe vores drikkevand (og filtrere det), for at få det reneste.

Aaaah en herlig udsigt.Jeg pumper mit eget gletschervand.

Toilettet lå vel en 5-6oo meter fra campingstedet, så det er jo lige om man gider gå derhen ss. Men vi nød vores gasblusmad og bandede over myggene – vi havde glemt myggessprayen, hvilket resulterede i, at jeg dagen efter vågnede med 50+ myggestik; de fleste med kort mellemrum mellem hinanden. Det er sjovt, som der bare altid er nogen, der ikke overholder de få regler der er – ingen åben ild fjolser! De kunne have brændt det hele af. Det var ikke helt nemt at få sat teltet op, nu det meste af sten og klipper, men op kom det, og det holdt da natten over.

På toppen af klippen; det var her vi tappede vores måske 1 graders vand.Udsigt fra toppen over Upper Joffre Lake.

Som sagt var vandet meget koldt, men dejligt forfriskende. Der var nogle stykker, inkl. Anders der tog en meget hurtigt dukkert i det måske 1 graders kolde vand. Jeg holdt mig til at dyppe fusserne. Det er fantastisk at kunne have sommertøj på og så have gletscher og snelandskab i baggrunden.

Frokosten nydes inden vi drager ned af bjerget igen.

Det var kun Anders der tog den ekstra tur op af gletscheren, fra en anden sti vi gik ind på, efter vi havde nydt frokosten. Jeg blev underholdt af et meget nysgerrigt jordegern. Turen ned af bjerget igen gik hurtigere, måske lidt for hurtigt for jeg endte med at komme til skade. Jeg faldt og landede med benene om en sten; det havde nær gået helt galt men slap med kun at slå venstre hånd lidt til blods – pyh. Det var varmere dagen dagen efter 34+ grader, men dejligt man så kan tappe iskoldt vand undervejs. Ellers var varmen og solen ved at påvirke os, som også bevirkede i en træthed, men vi nåede langt om længe ned. Sørme om vores bil ikke var der endnu – juhu.



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Det er smart med det vandfilter. Det er sikkert den danske opfindelse. Det ligner faktisk, den som de en gang viste i fjernsynet.
    Det ser meget romantisk ud på det billede med egernet.

  • Dorte Klerke siger:

    Ja det er meget smart og praktisk med det vandfilter; så behøver man ikke slæbe al vandet, man skal bruge. Før havde vi jo de der tabletter til at rense vandet, men så smagte det af klor. Det her smagte bare af sne og is.
    Jeg ved ikke om det er en dansk opfindelse; vi opfinder jo ikke så mange ting.
    Mener du det sidste billede? Der er ikke noget egern på, men det var her den kom og underholdt mig efter vi havde spist.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*