Seadragon liveaboard


Vores liveaboard på 4 dage og 4 nætter (13 dyk) startede d. 5. december, lige som vejret var blevet kedeligt og regnfyldt. Men vejret ude på Andaman-havet ved Similan-øerne var bare perfekt, fuld solskin og klar himmel. Vi skulle dog først lige overstå en 5-6 timers sejllads; og det var umuligt at falde i søvn, før kl. 3 om natten, hvor motoren blev slukket. Så jeg var lidt træt, da vi skulle briefes om det første dyk, som var inden morgenmaden.

Afsted det går - puha 5-6 timers sejlads

Vi fik senere på dagen lov til at komme i land ved en af strandene, denne gang var det Princess Bay. Vi blev sejlet derud i speedbåd.

Speedbåd, som satte os af på Princess Bay

Sådan en herlig strand, så hvidt og blødt, perfekt, lige det jeg har længtes efter. Og vandet, det var super lækkert – og så bliver jeg til en rigtig vandhund, og skal nærmest hives op.

Fødder

Et fodaftryksbillede i sandet er på sin plads, måske bliver det en ny tradition.

Andaman - vores skib

Vores skib, Andaman.

Sandstrand

Her på øen var der også en hel masse flyvende hunde, se bare nedenfor i træet. Nogle varaner skulle der også være, men vi så dem ikke.

Flyvende hunde

Der skrives logbog, de få, jeg var med til. Jeg gik nemlig i panik under vand ved det 3. dyk var det vist, hvor vi var meget dybt nede, stærk strøm og en grotte, der så lidt mørk og lav ud. Jeg fik signaleret, at jeg havde det skidt og ville op. Jeg var også begyndt at få vand ind i masken. Vores dykkerguide Fiona fandt nødsignalet (som vi også brugte til almindelig opstigning, så båden kunne se os), og stille og roligt fik rullet snoren ud. Hun fik Anders til at holde fast i mig, for hun vidste nok, at jeg bare hurtigst muligt ville op. Vi kom også for hurtigt op, selvom Anders prøvede at holde fast og holde imod, prøvede jeg at give slip. Jeg havde det så dårligt, svimmel og vand i maske og jeg hyperventilerede. Endelig ved overfladen kunne jeg give slip på Anders og give signal til båden. Jeg havde vist fået lidt næseblod og blod i munden. Jeg græd og hyperventilerede i lang tid, og tog ikke på flere dyk den aften. Jeg prøvede dog dagen efter, men fik det skidt, sådan kvalme, men kunne dog roligt komme op. Det piner mig meget, at jeg panikkede, og Anders så måtte fortsætte alene – jeg ville også gerne opleve de mange forskellige dyk og dyr, men jeg havde dårlig samvittighed over mig selv og andre. For alle skal op, hvis én skal op. I det mindste kunne de ved det dyk jeg tog dagen efter komme ned igen. Jeg vil gerne kunne slappe af under vandet igen, men jeg tror vi skal hen, hvor vi ikke behøver dykke så dybt og ikke i en flok på 8 + guide.

Der skrives logbog

Jeg fik så lov at snorkle et par gange, og det var ret så afslappende. Faktisk så jeg et par hajer og mange forskellige fisk, store flokke, der var på det lavere vand for at spise. Den sidste snorkeltur, var der ikke så mange, der vidste, jeg var ude (båden vidste det selvfølgelig), så de fik sig noget af en overraskelse, da jeg kom svømmende langt fra – imod strømmen. Men i stedet for at vente på båden samlede dykkerne op først, svømmede jeg dem bare imod, og nåede helt frem. Der var en del bølger, så båden troede faktisk jeg var i nød, da jeg gav ok-tegnet til båden, for mit “signal” blev hele tiden ødelagt af bølgerne, da mine arme faldt tilbage. Men det gik jo det hele.

Hængekøjer

Der var et fint dæk, hvor man kunne ligge i solen ved stavnen eller her i køjer i skyggen.

På trasketur op ad Sail rock

En anden ø, blev vi sat af på, hvor man kunne gå op til Sail Rock – og det er første gang, jeg har vandret i bare tæer – ja vores sko, må vi ikke have på, på båden, men det må man jo generelt ikke i huse i Thailand.

På toppen af Sail Rock

Så dejlig en udsigt fra stenen, og lunt. Nyder virkelig at man ikke behøver have mere en bikini på. Min bikini har så valgt at få et hul på måsen, tak for det. Men nu skal den altså holde turen igennem, og så må jeg på jagt efter en ny, når de kommer igen, derhjemme. Helt den samme, kan jeg sikkert ikke finde, den var ellers fin.

Den herlige udsigt fra toppen

Begyndende solnedgang

Her er så Sail Rock, som jo ligner et sejl fra siden.

Sail Rock

En smuk solnedgang fik vi også med.

Solnedgang over Andamanhavet

Solnedgangsdyk. Jeg blev på båden og strikkede. Der var meget snakken og pegen på mit strik – det er nok ikke noget, de ser hver dag (jeg har kun et 2-3 der hækler i byen) – faktisk var det ret uhøfligt, sådan at snakke med mig. Men til sidst var nysgerrigheden for stor, de ville vide, hvad jeg lavede. Og hvordan forklarer mig en thai-fyre, at det er en poncho, man strikker. De aner jo ikke hvad det er, og med god grund, hvad skal de også bruge sådan én til i denne varme? Efter mange forklaringer, var jeg ved at give op, da jeg kom i tanke om, jeg havde et billede med af opskriften og det forventede færdige resultat. De så ud til at forstå det, men da jeg næste dag igen sad og strikkede spurgte den ene “finish?”. Nej langt fra, jeg havde kun ca. 8 cm :P

Solnedgangsdyk

Der gøres klar til dyk

Ned i det dybe hav

Dykker inkl. Anders, der er kommet til overfladen efter endt dyk

Solnedgang

Stavnen i solnedgang

Så flot solnedgang, der er ude på det åbne hav :)

Her må man ikke leget Titanic

Thaierne på båden havde lavet en aftale med en af de lokale og at sejle os ind i en longboat til den nærmeste strand, til gengæld fik de resterne fra vores frokost (formentlig også nogle håndører). Det ser meget drabeligt ud, med sådan en gammel bilmotor monteret bagpå, og det var alt fra ældre mænd til børn, der kunne betjene en sådan.

Med longboat til stranden

Tæt pakket i longboat

Snorkling kedeligt ved denne strand

Fødder2

Ung thaidreng med åbent hul i ben - det heler langsomt hernede

Drengen overfor havde sådan et voldsomt kødsår, ih, det var lidt slemt at se på, men man var også lidt bekymret, med så stort et hul, men herude heler det jo langsomt med den fugtighed.

Her hænger man højt

Lidt billeder fra planken, hvor man kunne hoppe ud fra båden fra – den blev også benyttet på den sidste aften, hvor der var barbecue – der var nogle, der fik lidt rigeligt at drikke, så jeg kan ikke helt forestille mig, det første dyk dagen efter var så behageligt :D

Gå planken ud

Vores kokke, som vi var meget taknemmelige for, dejlig thaimad, omend lidt ensformigt, når man er der flere dage, smagen er jo lidt det samme, men stadig godt og forholdsvis godt varieret. Morgenmaden var kedelig, men det var også fordi det skulle være noget så uthaisk som æg, bacon, pomfritter, så de er undskyldt. Meget tung mad, når man også skal dykke.

Vores kokke ombord



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*