Khao Lak


Tilbage i Khao Lak, og endelig med fødderne på fast grund.

Den nye hytte var bedre

Hytten vi fik denne gang var bedre, ikke så fugtigt, og de havde husket sæben :)

Inde i hytten

En fejl, der har drillet noget, rettes i strikketøjet.

Der var også lidt tid til at strikke

Vi fik set mindebåden for tsunamien i december 2004. Nu har vi ikke været der inden, det skete, så jeg ved ikke hvordan, det så ud dengang, men byen er blevet pænt oprettet og synlige spor efter tsunamien tænker man ikke over.

Mindebåd fra Tsunamien i 2004

Ved dykkercentret Seadragon er der gang i dive instructor-kurset.

Seadragon DiveCenter

Stranden var for mig lidt skuffende, jeg havde bildt mig ind, der var smukke hvide sandstrande – det var der ikke. Solen gik også tidligere ned end jeg havde bildt mig ind – og så var jeg faktisk ikke klar over, at de kørte i venstre side hernede, men det fandt mig nu hurtigt ud af.

Stranden, vi kan se fra vores hytte - ikke så fin hvid

Vi savnede vejret ude på Similan-øerne og de fine strande, så vi bestilte en tur med speedbåd til den sidste hele dag i Khao Lak – for selve byen er nu meget turistet og kedelig.

Endnu et strandbillede

Min nye kasket, nu gik jeg ikke op i mærket, men det må være en kopi :)

Jeg havde taget mine søsygepiller, men det var godt nok voldsomme hop med speedbåd, og selvom det tog halvt så lang tid at komme derud, var det ikke så behageligt. En tysk kvinde kunne ikke holde væskerne indenbords, og det var med nød og næppe, jeg klarede det. Jeg nægtede at være som hende, der måtte sidde i midten af båden med bræk over det hele, føj.

Af en eller anden grund havde vi fået en tysk guide, selvom vi var et par stykker, der ikke var tysk. Men heldigvis kan vi forstå tysk, og så var hun også flink at gentage på engelsk.

Selve snorklingen var lidt kedelig – dårligt udstyr (finner) og så fik jeg nu set mere på min egen snorkletur. Men det var dejligt at komme ud til den hvide sandstrand og blåt vand – lækkert.

Pad Thai on wheels

Vi har efterhånden spist en masse thaimad, mest retten pad thai og salaten som tam (grøn papaya salat). Mums det er så lækkert, og billigt – men det skulle stadig være dyrt her i Khao Lak i forhold til f.eks. Chiang Mai.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*