Chiang Mai


I Chiang Mai fik vi set en håndfuld templer. Det første, og det mest populære var Wat Prathat, som ligger på toppen af bjerget Doi Suthep. Det var derfor nødvendigt at have noget transport. Her venter man til bilen er fyldt inden der køres, men det er også for at chaufførerne tjener mest mulig på turen og vi får det billigst muligt – det er dyrere, hvis man skal have sin egen vogn.

Chiang Mai

Desværre var det tåget, da vi kom op, hvilket også sænkede temperaturen, men ikke nok til, at det blev koldt :)

Chiang Mai

En vældig fin trappe med drager. Her stod der forneden en pige til venstre og en til højre; de kan ikke have været mere end 6 år, og så klædt ud. Jeg ved ikke helt, hvad pointen var, men man kunne vist komme hen og røre dem – vi fortsatte dog opad.

Chiang Mai

Der hang en masse klokker, som folk bare ikke kunne lade være. I hvert fald havde jeg læst skiltet sådan at man ikke måtte røre, men jeg må have misforstået det, for at en klokke ringer skulle vist betyde held eller lignende – så det forklarer nok folks evige ringen.

Chiang Mai

Udsigten over Chiang Mai var der vist ikke noget at prale med denne dag, men jeg er sikker på, det på en klar dag havde været smukt :)

Chiang Mai

Chiang Mai

En kopi af den rigtige smaragd-budha, som man gerne må tage billede af. Den rigtige må man ikke, dog kun udefra. Den rigtige skifter tøj 3 gange om året, som kongen gør.

Chiang MaiVi morede os vældigt over disse mødre, der vogtede indgangen, en arrig og en hoven :)

Chiang Mai

Chiang Mai

Drager og elefanter er et hit, her i Thailand.

Chiang Mai

Chiang Mai

Chiang Mai

Mange detaljer.

Chiang Mai

Nok den tykkeste budha, jeg har set – han/hun har spist godt.

Chiang Mai

De små munke i træning spiser mad i templet. Faktisk var der 2, der havde snydt, de havde ikke været til ceremonien, men kom kun til frokosten, tsk tsk.

Chiang Mai

Chiang Mai

De smarte biler, hvor man bare hopper af og på, til en bestemt pris, til gengæld skal man ikke regne med at blive sat af helt hvor man vil, men i nærheden, men det er jo bare som en bus, og ikke så meget en taxa.

Chiang Mai

Lidt billeder fra vores hotel “Sirilana”, som klart kan anbefales. Her er indgangen.

Chiang Mai

Der var også en lille swimming pool, men den blev nu aldrig brugt. Det var også herude, vi valgte at spise hver morgen; det bord til højre for manden på billedet (det bord der er lidt under træet).

Chiang Mai

Chiang Mai

Jeg kunne godt lide den gamle stil med træmøbler, det gav en anden slags luksusfølelse. Og så var der spabadet, som blev brugt et par dage, dog blot som almindeligt badekar – det tog lang tid at fylde. Det tager lidt tid at vænne sig til toiletterne her, hvor man har en slange ved siden af, som skal bruges til at få renset bagi i stedet for toiletpapir. Men jeg er overbevist om, at det må være en ret hygiejnisk måde :)

Chiang Mai



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*