Takkakaw Falls og Emerald Lake


Vi var tidligt oppe igen, og efter en morgenmad, der i hvert fald måtte indholde en god håndfuld e-numre (der var morgenmad på motellet, bl.a. var der fruit loops), var vi på farten igen. Der var stadig under 400 km til byen Field, men det varede dog ikke helt så længe inden vi begyndte at komme ind i nationalparkerne og fik set bjergene.

Vores første glimt af bjergene i Canadian Rockies.Og så lige hvad vi kunne se bagfra.

Vi standsede ved informationscentret, hvor vi købte nationalparkpasset til os alle fire med 1 bil. Der var forholdsvist dødt her, kun turister i form af japaner og så en masse Columbian Ground Squirrel; et jordegern.

Columbian Ground Squirrel, Canadian Rockies.Et jordegern måler sig med en kegle: Jeg er størst!

Ovenfor er en af disse jordegern i gang med at måle sig med en kegle. Den mener helt klart, at den er størst ;) Lige et billede mere af dette kære kræ; her kan den også tydeligere ses.

Et jordegern med snask om munden.

Der var selvfølgelig 2 japaner; en kvinde med sit barn, der skulle gå tættere og tættere på dyret, indtil det, ja som normale dyr ville, gemme sig/løbe væk. Uhh jeg blev irriteret, hvorfor kan man ikke lade dyrene være, beundre dem, tage billeder eller hvad man vil og så ikke genere dyret. Udstødte også et “HEY!!” Heldigvis kom den så hurtigt plus en håndfuld mere frem, men det er jo ikke alle dyr, der gør det.

Bighorn Sheep i Canadian Rockies.Lige et bagfra; sikke nogle horn.

Der var også tid til at få hilst på en Bighorn Sheep; bjergfår. Sjovt nok holdt folk sig pænt på afstand denne gang; underligt gg. Men jeg ville nu også nødigt hilse på de horn.

Byen Field i Yoho National Park.

Så ankom vi til byen Field. En meget lille by, men det vidste vi også. Vi havde handlet ind til vores 3 dage i forvejen. Men det virkede nu meget hyggeligt med bjergene i baggrunden og vores lejlighed var faktisk ret fint med nyt køkken.

Takkakaw Falls.Men vi var jo ikke kommet for at være i byen Field, så vi kørte hurtigt videre for at se noget, og vores første dag ikke bare skulle være spildt på at køre. Så vi kørte til det nærmeste fra byen Field; Takkakaw Falls. Jeg elsker jo vandfald, så det var da kun passende at se et. Vi måtte op ad et bjerg, der var ca. 13 km lang. Her var der også en switchback, det vil sige først kører man hen til f.eks. højre og skal så dreje til venstre og hen, så man kommer egentlig ikke fremad, men kører i zigzag frem og tilbage, men op kommer man. Ved denne switchback måtte busser og andet over 7 m bakke op ad den næste skråning. Puha godt man bare har en lille bil. Men vi kom endelig op. Og allerede fra parkeringspladsen kunne vi se det herlige vandfald.

Mongoler, hmm eller er det Anders og Jakob, der ser lidt skøre ud?

Det højeste punkt på dette vandfald er 384 m; så det er ikke helt lille. Det skulle vist være det næststørste, målte vandfald. Navnet betyder smuk, og det må man virkelig sige det er. Jeg ville lige tage et naturligt billede af Anders og Jakob, der stod på en sten foran vandfaldet. Hmm naturligt blev det da, men helt normalt ser de ikke ud, eller mongoler, som de selv kaldte sig.

Anders snakker med krager.Den ser arrig, ud den krage.

Vi fik også snakket med krager, men det var nu mest Anders. Det var vist en unge, den ene, men sikke den skabte sig; den ser lidt arrig ud på billedet.

Natural Bridge.Et kort stop ved Natural Bridge blev det også til. Igen noget med vand, som jeg efter jeg er blevet dykkerglad er blevet endnu mere vild med. Det var godt nok et lille vandfald, men det så så fint ud uden den stenbro. Sidste stop i dag blev Emerald Lake. Der var meget stille og ikke mange mennesker. Vejret var fint, dog kom der enkelte regndråber, men det gjorde ikke noget. Det anbefales at gå med uret rundt, så man kommer til den “tørre side” først; som de kalder det i vores vandrebøger. Så det gjorde vi. Sikke en udsigt. Vandreturen var på 5.1 km rundt om søen eller rettere det var nu bare en lille gåtur, for den var meget let. Kun det sidste stykke gik en smule op og ned. Ved søen ligger en lækker hytte; helt billigt kan det ikke være med den udsigt, men der er ikke så meget andet i nærheden.

Emerald Lake.Endnu et af Emerald Lake.

De kan godt li’ herovre at placere dyre overnatningsmuligheder ved de flotte søer; bare vent til I senere.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*