Whistler og Bard on the Beach


Så var der atter afgang til byen Whistler. Vi gjorde stop ved vandfald på vejen; Shannon Falls og Brandywine Falls, som Anders og jeg har set før – Shannon Falls utallige gange hehe. Men det skulle jo vises frem til de små.

Anders og Jakob leger mongoler ved Shannon Falls.I fuld galop.

Anders og Jakob leger mongoler ved Shannon Falls. Herefter sætter de i galop afsted, som afsluttes med en stenkamp. Ja de er måske lidt specielle, de knægte ;)

Canadiske flag på Whistler.Udsigt fra Whistler.

Selve turen til Whistler gik fint, og vi har efterhånden kørt strækningen på Sea-to-sky highway (highway nr. 99) mange gange.

OLgut - symbolet for OL 2010 i Whistler.Umiddelbart virkede det ikke som om de små ville op til toppen, men bare gå rundt i byen. Det var vi lidt irriterede over, for så kunne de jo selv have taget tog eller bus. Vi har jo været her mange gange, og byen Whistler er ikke noget specielt. Den virker hyggelig nok, men den er hurtigt overstået. Vi tog selv til toppen, selvom vi syntes det var en heftig pris, de tog sig for gondolturen op og ned. Der er flere stop undervejs, et af dem har flere vandreture, man kan gå. Men vil man helt til tops, skal man tage den lille ekstra lift; i alt tager turen omkring 30 minutter fra byen og op. Desværre havde vi ikke så meget tid på toppen, da vi skulle køre ca. kl. 14, hvis vi skal nå at spise og ind og se King Lear. De små besluttede sig dog alligevel for at tage turen op til toppen. Her var der nu en dejlig udsigt, og en fin skulptur af OLgutten, der kan ses til højre. Det var ikke nemt at få et billede af denne UDEN mennesker. Folk skulle konstant have et billede af sig selv inden i eller sammen med figuren.

Mig helt på toppen af Whistler foran Black Tusk.

Her står jeg på toppen af Whistler med udsigt til bjerge, bl.a. Black Tusk, der faktisk har været en vulkan engang.

Black Tusk, som vi skal op på en gang.Her er et nærbillede af Black Tusk eller tusken, som vi kalder den. Vi har planer om at komme op til den på et senere tidspunkt. Man skulle kunne komme helt op, men det er på eget ansvar, og der er da også nogle stykker, der er styrtet ned deroppe fra. Så jeg tror vi holder os fra selve toppen.

En hurtig frokost og vi var afsted igen. Det var meningen, de små skulle lave mad i dag, men pga. tidspres; det tog 1 time ekstra at komme igennem traffikken omkring byen, valgte vi at spise nogle nudler fra en nudelbiks på vejen til Bard on the Beach. Det var ikke længe, vi havde til at spise, men vi blev da mætte og nåede også lige at komme 10-15 minutter før forestillingen med King Lear startede. Der var ikke rigtigt nogen af os, der kendet stykket sådan specielt, men vi var vist ikke de eneste. Der var rigtigt mange, der sad og læste referatet i det blad, der blev udleveret. Men de stykker, de havde valgt at opføre, var ikke nogle af de helst klassiske, som Romeo og Juliet, men det er der selvfølgelig også lavet utallige gengivelser af. Alt det taget i betragtning, syntes jeg ikke opføringen var så god. Den gamle mand, der spillede King Lear var fremragende, men han ejede vist også Bard on the Beach. Ellers var der en del sange, der virkede lidt malplaceret, og så var der ikke så mange, der rigtigt kunne synge. En del af skuespillerne var nu heller ikke helt så overbevisende. Så efter en lang forestilling med pause traskede vi afsted hjemad; købte lidt at drikke på vejen.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*