Jeg leger med ler + Rakubrænding


Personaleforeningen på min arbejdsplads (jeg selv sidder i bestyrelsen) arrangerer mange sjove arrangementer og events, og denne gang stod den på et lerkursus. Jeg blev som min kollega Merethe bidt af det, og vi har været nede og lave ler en hel del, mindst 1 gang om måneden og værst 1 gang hver uge :) De har åbent til kl. 21 nogle af dagene, så vi sidder simpelthen og hygger med at snakke og være kreativ, det er faktisk sjældent vi får spist noget, mens vi er der. Det er Huset i Hasserisgade hvor man kan lave mange kreative ting.

Vi fik et kursus i at lave lerskåle, så det er stort set det vi laver. Men de er også fine, men det er begrænset, hvor mange man kan have i en lejlighed på 100 kvm, Merethe har et stort hus, så hun kan bedre få plads til mere.  Snart skal vi også i gang med at lave krus og på drejekursus.

Ler

Ler

Stor rakubrændt kugleskål

De fleste af billederne viser skåle, der er blevet raku-brændte. Rakubrændingen får via den høje varme og træspånerne de bagefter kommer ned i, glasuren til at krakelere, hvorfor de ikke er 100 % vandtætte. Det er godt nok noget af en oplevelse af være med til raku-brænding. Sikke et syn når der åbnes for ovnen og alt skinner lysegult. Og så at se skiftet til farverne, når de kommer op af ovnen, og høre det krakelere når det bliver svinget rundt. Fantastisk. Dog kommer man til at lugte længe af bål, og det kan være hårdt arbejde at skrubbe de brændte spåner af leret, men det er det værd.

Små lerskåle, rakubrændt, til fyrfadslys

De små skåle ovenfor er perfekte til fyrfadslys, det virkelig giver en hyggelig stemning. Opbevaring af små ting, kan man også bruge dem til. Hvis man skal bruge til mad, tror jeg man skal være helt sikker på at få al røglugt ud og træspåner af. De skåle, der kun er glaseret, er der jo ingen problemer med at bruge.

Lerskåle

Perfekt glasering :)

Sort plet fra anden skål, men ligner et hovede

Den nederste er den sidste skål, der er blevet lavet og bragt hjem. Den er blot glaseret på almindelig vis, men farven i sig selv skifter lidt, og den sorte klat er ikke noget, jeg selv har smidt på. En anden skål i ovnen må have dryppet der på eller stået for tæt på. Og selvom jeg elsker når ting er perfekte (hvilket de jo sjældent er), så synes jeg faktisk meget om den plet, som faktisk ligner et ansigt.



2 kommentarer »

  • Bella siger:

    Hvor er du heldig der kan det der med raku. Jeg elsker keramik og det er min største drøm at lære det. Det virker som en super spændende process (når man kan det) og det der med at man kan bygge sin egen ovn osv… Dejlig blog du har.
    kh
    Bella

    • Dorte Klerke siger:

      Hej Bella
      Ja det er dejligt at Raku-brænde selvom man lugter som lejrbål i flere dage :) Ja det er en spændende proces, og heldigvis er de nede i http://www.huset.dk (i Aalborg) flinke til at hjælpe med det praktiske. Det er et sted, man kan komme og være kreative mod en mindre betaling af materialer. Så min egen ovn har jeg dog ikke – der er heller ikke plads til sådan en, når man bor i en lejlighed med altan ;)

      Tak for de fine ord.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*