De grønne fingre


I går fik har vi købt et højbed (sidst i april) til altanen for at holde lidt mere styr på vores planter, og for at det ikke skulle fylde så meget. Planen var at der kun skulle være spiselige ting i højbedet og bortset fra 2 georginer, så kan alt spises – ikke at vi har spist blomsterne endnu.

Højbed

Højbedet er i brændt træ, og der er endda sneglesikring for neden, men det har vi dog vendt ind af, da vi ikke får snegle på altanen, og ellers render jeg bare og kradser mig. 100 L jord er der plads til i højbedet og det passer nok meget godt med det, vi har hældt i. I år købte vi luksus jord og luksus lecakugler. Hvad der helt har fået det til at gro så godt er ikke til at vide, men i hvert fald har de bedre forhold og mere plads i jorden i år.

Førbilleder

Her er det lige blevet plantet ud, og ikke det hele – der er kommet mere til sidenhen; nogle af de planter vi f.eks. havde plantet i det lille drivhus.

Lige udplantet

Det ses nemmere fra den anden side. Mynten som man måske kan ane i mellemste etage blev kort efter flyttet ned i den nederste og i venstre hjørne, for der skulle være plads til dværgbasilikummerne.

Lige udplantet

Det er utroligt, som det gror – en del af planterne, forspirede vi i et lille drivehus, suppleret med noget sået på stedet. Vores dværgbasilikummer kunne ikke klare at komme ud med det omskiftelige vejr, så de døde, dog havde vi beholdt en inden for og den stortrives.

Tomatplanter

Det blev også til nogle tomatplanter; de var dog ikke ret store, da vi købte dem.

Nu

I højbedet har vi, fra top til bund, fra venstre til højre.

Højbed - vokset godt

Øverste etage: Rosmarin (købt), purløg (halvt sået i minidrivhus og halvt direkte), timian (købt)

Mellemste etage: fransk estragon (købt), oregano (købt), kørvel (købt), bredbladet persille (halvt sået i minidrivhus og halvt direkte), 3 salvier (fra mini drivhus)

Nederste etage: 2 georginer (købt), mynte (købt), diverse spiseligeblomster (halvt minidrivhus og halvt direkte)

Gul chili

Chilier

Ellers har vi på altanen – 3 tomatplanter (alm. cherry, tigercherry og sort cherry), 3 chiliplanter (en apache, en gul (som jeg har glemt navnet på) og en Bhut Jolokia – Ghost peber). Anders skulle lige teste en lille rød en, “den kan da ikke være så stærk”. Den bliver skåret i mindre stykker og smag, “den er bare som en peberfrugt”. Kort tid efter “det tager jeg i mig igen, der er gang i den”. Men så slem er den ikke, den er middelstærk, og udmærket i mad – så det passer mig fint. Den gule er samme styrke. Der er endelig kommet små chilier på den stærke Bhut Jolokia, så vi venter spændt på den skal vokse sig stor og rød :)

Krysantemum ved siden af en lille Petunia, som knækkede af under transport, men som egentlig har det fint

Blomsterkrukker

Så har vi også en kruspersille (købt) og en lavendel, en pelagonia, en chrystantemum, 3 petunia og i 2 slags fuchia, 2 sommerfugleblomster (nemesia).

Chili indenfor

Indenfor er der 6 chiliplanter alle af sorten Apache, som den udenfor, disse er dog dyrket fra frø i drivhus. Det sjove er, de 2 store har hele tiden stået indenfor og er markant større end de 4, der har prøvet at være udenfor, som nu også er kommet indenfor. Derudover er der 1 stor dværgbasilikum (græsk basilikum) og 5 små i en potte samt 1 thai/sød basilikum (købt), som virkelig har haft vokseværk. Jeg har så plantet flere og 5 ud af 12 kom frem, selvom det var ved at blive lidt sent at plante, så det er godt nok.

Basilikummer og chilli

Vi har så også fået installere et vandingsanlæg bestående af en masse Tropf Blumat’er, som selv skal registrere at planten suger efter vand og så dryppe vand til dem – det kræver dog lidt tilpasning med mængden, og vi måtte også skaffe os ekstra Blumat’er. I alt er der nu uden for installeret 25 (de 3 af dem aktiveres dog kun under vores ferie, da det kræver vi skal flytte lidt planter).

Vanding

Ca. 70-80 liter vand er der placeret i tanke i reolen. Egentlig synes jeg selve systemet er godt skjult med slanger, der lige kunne være i sprækkerne på altanen. Og det hjælper også når planterne er godt groet til, så de små fætre kan skjules.

Tropf Blumat

Slange

I går fik jeg sat nogle i vores planter indenfor, men de virker på en anden måde, der skal vandet suges op af planterne fra en beholder. De lader til at drille lidt mere, fordi slangen snor sig og det er svært at få placeret beholderne i tæt nok på planterne samtidig med, at den er højere end blumat’en i planten. Men nu må vi se, om ikke de kan klare det, mens vi er væk, ellers kommer Anders’ lillebror også og ser lidt til dem, bare for en sikkerhedsskyld.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*