Frokost hos Ninna


Anders ville gerne fødselsdagshygge lidt med Ninna, og da hun skal nordpå til Anders’ mors fødselsdag, kunne vi ikke forlange, hun kom ugen før også. Så vi tog sydpå i stedet for.  I Aarhus købte vi frokost med fra Lisager, som ligger i Risskov.
Vi købte 3 frokosttallerkner med 8 forskellige ting til 165 kr + brød til under 30 kr og en flaske hvidvin til 119 kr.
Det var ganske udmærket mad, og der var rigeligt – så meget, så Ninna havde til frokosten dagen efter. Brownieen var rigtig god – jeg var ellers skeptisk for det er tit kagen, der bliver sparet på, men den var helt super. Den syltede makrel og deres hjemmelavede leverpostej med pickles var det bedste, synes jeg.
Ninna havde pyntet bordet så hyggeligt med blomster og sølvbestik.
Til kaffen havde vi vores fastelavnsboller med – jeg havde lige pyntet dem med lilla glasur og sommerfugle lavet i chokolade. Rigtigt forårsagtigt. Anders havde jo lovet, vi ville tage fastelavnsboller med, men vi havde helt glemt at gemme nogen, da vi lavede sidst, så inden vi tog til København måtte vi lige lave en batch mere.
Der var også en ekstra fastelavnsbolle til Ninna til dagen efter, som vist også syntes, det var gode boller – vist længe siden, hun havde fået nogle hjemmelavede eller fastelavnsboller generelt.


Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*