Fødselsdagsfest med solbærbombe


Så blev det den 3/3 og tid til Anders’ fødselsdagsfest. Gæsterne var inviteret til pizza og kage. Efter en veloverstået pizzagnaskning, stod den så på kagespisning.
I den anledning havde jeg lavet en stor portion kage – vi var kun 6 mennesker, så vi havde rester til i morgen. Kagen bestod af en masse solbær. Jocondebunde – et fint navn for mandelbunde med solbærmousse og så solbærgele.Og så var den pyntet med sorte tal lavet af marcipan og chokoladesommerfugle.
Og sådan så den ud indeni.
Den skulle måske have stået endnu længere eller i hvert fald været endnu koldere ved servering, for den var lidt mere flydende end det ser ud på billedet. Dagen efter var konsistensen dog meget bedre. Alternativt skulle der mere husblas i.
Så skulle der laves macarons efter gæsterne var gået, så Anders skulle have med til arbejdet dagen efter. Det er kun 3. gang, jeg laver disse, og det går da fremad. Men øvelse gør mester og de smagte godt. 70 stykker blev det til, puha, det tog lang tid.


Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*