Endnu en fødselsdag


Så var det svigermors tur til at fylde år – 60 år, så dobbelt så meget. Næste gang er det Anders’ mormor, der til august bliver 90. Ja i år er der 4 runde fødselsdage (5 hvis deres kat Max tæller med :) ).

I den anledning havde jeg lavet denne kage, Anders hjalp lidt, da jeg var i lidt tidspres.

Fødselsdagskage

Kagen var pyntet med 2 forskellige farver lilla lavet af marcipan. Herefter var der lagt 8 store flag lavet i marcipan. Kattene og tallene er lavet i fondant. Jeg synes ikke det smager så godt, men denne dyre udgave var ikke helt så slem. Måske er det endnu bedre, hvis man laver det selv. Men så længe man kan pille de af, hvis man ikke synes om det, går det nok. Tallene har potéaftryk – det kan være lidt svært at se på billedet.

Indhold

Inden i består kagen af mandelbunde og lag af trøffelcreme med solbærganachebomber trykket ned i den. Den er lavet efter opskriften på Blomsterbergs bryllupskage – 1/5 af portionen men med dobbelt portion bomber. Jeg har så i stedet for blåbær brugt solbær. Nu havde vi købt 2½ kg i metro, så det skulle bruges, men jeg synes også der var mere smag i solbær og solbær og hvid chokolade er et hit sammen. Opskriften kan ses her.

For nemmere at kunne lægge marcipanen pænt på og udglatte kagen blev der lavet en palmin-smørcreme. Smørcreme i sig selv synes jeg er lidt for ulækkert, i hvert fald når der er så meget smør i. Denne her påvirkede ikke så meget smagen af resten af kagen.



2 kommentarer »

  • Halina siger:

    Ihh sikker kage!!!!
    Læsning af opskriften tage pusten af en hvad så med alt det arbejde. Jeg kan se din er modificerede udgave at den oprindelig bryllups kage fra opskriften, så ros for kunstnerisk udfoldelse i stedet for den slaviske følge af opskriften.
    men kan godt se kattepoter, men det er godt du gør opmærksom på det. Har du selv lavet skabeloner til katte? Hvordan blev kagen modtaget? Og hvordan var smagsoplevelsen?

    • Dorte Klerke siger:

      Det er sådan nogle stempler til at trykke kattene ud, men de var lidt skrøbelige at få ud. Kagen blev godt modtaget, både udseende men også smagen. Desværre kunne man ikke spise mere end 1 stykke, da den mættede godt, men en skam fordi den smagte godt.

      På mit arbejde er der en, der har lavet et kagearrangement, hvor der skal kåres en vinder. Men der er ikke ret mange regler og oplysninger, og derfor gider jeg ikke deltage – jeg er bange for at sætte for store forventninger til mig selv, desuden skal man jo så have kagen med på arbejde og den skal stå hele dagen i køleskabet. Og det er meget godt at få lidt pause fra kagebagningen.

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*